27/01-17
-
Pressemeddelelse
Få indre ro og mere glæde.
Én god vane kan gøre forskellen.
At skrive noget du synes er positivt i en notesbog kun til positive oplevelser kan være den ene gode vane, der - stille og roligt - kan gøre dit liv endnu bedre.
Det fortæller underviser og coach Birgit Månestråle, der selv har skrevet Positiv Dagbog i mere end 30 år.
Birgit viser gerne andre, hvordan de kan få det godt, bedre eller endnu bedre ved at få øje på positive øjeblikke og oplevelser samt at skrive dem ned. Erfaring viser, at indre ro og glæde langsomt vokser ved at fokusere på det, vi hver især oplever, som positivt. Et mærkbart vendepunkt kan for de fleste opleves, ved at notere noget positivt i en notesbog hver dag i tre måneder.
Birgit Månestråle oplyser, at det er muligt at deltage i et minikursus, hvor deltagerne får en opskrift på hvordan de kan finde og skrive positive oplevelser. Deltagerne bliver også introduceret til 'at lytte aktivt', ligesom alle deltagere får en følgeven, som de kan dele deres gode oplevelser med.
Aktuelt udbydes minikurset: Skriv Positiv Dagbog i et samarbejde med FOF Nord, lørdag den 4. og lørdag den 25 marts 2017. Begge dage på Espergærde Bibliotek fra klokken 10.15 til 13.55.
En gratis e-bog med inspiration til at skrive Positiv Dagbog kan fås ved at skrive til info@birgitmaanestraale.dk
Pressekontakt
Birgit Månestråle
Underviser og coach
29 31 79 01
29 31 79 01