Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/08-16   -   Pressemeddelelse

Amerikansk lufthavn bekæmper taxikøer med dansk teknologi



San Diego internationale lufthavns brug af sensorer, der detekterer mobile enheder, har hjulpet med at forudse flaskehalse ved deres taxiholdeplads, og gjort det muligt for lufthavnen at tilbyde taxier, når behovet er der.

Efter at de havde modtaget en række klager fra kunder om ventetiden for at få en taxi, begyndte San Diego lufthavn at udforske mulighederne for at samle data i realtid til at rapportere ventetiden for at få en taxi. Eftersom de oplevede at ventetiderne varierede, undersøgte lufthavnen tilgængelige systemer, der automatisk og præcist både kunne vise ventetidsdata i realtid og samle historiske data, som kunne hjælpe med at forbedre ventetiden for taxi- og shuttlebuskunder.

Lufthavnen, som er en af de travleste kommercielle lufthavne i USA, valgte BlipTrack-løsningen fra danske BLIP Systems. Løsningen kan overvåge taxikøer og levere oplysninger om ventetid både historisk og i realtid. Med disse data har lufthavnen været i stand til at kontrollere og forbedre den taktiske styring, samt at planlægge mere effektivt på forhånd og indsætte flere ressourcer efter behov.

"Vi valgte BlipTrack-løsningen, fordi det er en økonomisk og pålidelig løsning. Efter næsten et helt års drift har systemet hjulpet med at klarlægge tidsrum, hvor taxipassagerernes ventetid overskred 10 minutter, og dermed gjort det muligt for os at sammenholde mangler i tidsplanen og taxiafsendelser," siger David J. Boenitz, direktør for landtransport i San Diego lufthavn. "Dataene har været en stor hjælp i arbejdet med at forbedre kundeoplevelsen ved at give os mulighed for at planlægge flere tilgængelige taxier, når behovet var der."

Sensorerne i San Diego International Airport er passive og fungerer ikke ligesom de såkaldte iBeacons. "BlipTrack-sensorer opfanger automatisk, uden indblanding fra de rejsende, mobile enheder med aktiveret Bluetooth eller wi-fi, så dækningsgraden er betydeligt højere med 40% mod iBeacons 1%. For at iBeacons skal fungere som et værktøj til at forbedre køer og overvåge gennemstrømningen, kræver teknologien, at passagererne skal downloade en mobil-app. Nylige undersøgelser viser dog, at kun få rejsende henter disse apps, hvilket stærkt påvirker dækningsgraden i negativ retning med henblik på at kunne levere pålidelige data," forklarer Christian Bugislaus Carstens, marketingchef hos BLIP Systems.

"God lufthavnsdrift skal ikke kun sikre en førsteklasses oplevelse for passagererne inde i lufthavnen, men også tilbyde de rejsende en hurtig og let adgang til transport - såsom taxier - ved afslutningen af deres rejse. Vi værdsætter vores langvarige samarbejde med San Diego lufthavn og deres professionelle og nyskabende tilgang til at bruge vores teknologi til at sikre effektiv drift af taxiholdepladsen og forbedre passagerernes tilfredshed," slutter Christian Bugislaus Carstens.

JFK Airport og Brussels Airport har også taget løsningen til sig for at forbedre driften af deres taxiholdepladser.

Pressekontakt

Christian Bugislaus Carstens
Marketingsmanager
  +45 98 25 82 00
  +45 51 16 85 86

Firma

BLIP Systems A/S
Hækken 2, Vester Hassing
9310 Vodskov, Danmark

  +45 98 25 82 00

http://blipsystems.com

Modtag nyheder fra BLIP Systems A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire