Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/01-17   -   Pressemeddelelse

Coop indgår stor alliance om energistyring

Coop har taget et nyt skridt mod at skabe sine hidtil største besparelser i energiforbruget. Der er netop indgået en ambitiøs samarbejdsaftale med Honeywell i Belgien og EnergiData, der skal bringe Coop i førertrøjen omkring energistyring.

Aftalen omfatter op mod 25.000 målepunkter i butikker, lagre og administrationsbygninger over hele Danmark.

Der er tale om en investering i størrelsesorden 50 millioner kr.

Formålet er at sikre optimal styring af det samlede forbrug af el og andre energikilder. Det skal bidrage til en betydelig besparelse i forbruget over de kommende år og dermed reducere den samlede miljøbelastning og samtidig spare penge.

Ejendomsdirektør Henrik Kirketerp, Coop:

"Med denne innovative aftale får vi det bedste fra to verdener. Dels får vi fløjet den løsning ind, som vi mener, er den mest værdiskabende, dels får vi i EnergiData en samarbejdspartner som sikrer at målsætningerne realiseres. Med denne løsning skaber Coop en unik position, hvad angår energistyring".

Global direktør Dirk den Haese, EMS i Honeywell, Belgien:

"Vi er stolte over, at vi med denne aftale kan introducere et af vore kerneprodukter, Enacto på det nordiske marked. Endvidere har samarbejdet med EnergiData et langsigtet perspektiv med store udviklingsmuligheder."

Adm. direktør Morten Dysted Dahl, EnergiData:

"Vi glæder os utrolig meget til at samarbejde med Coop omkring denne aftale. Særligt at sikre at investeringen konverteres til reelle besparelser, hvor vi har vores styrkeposition. Derudover giver samarbejdet med Honeywell os muskler til at styrke vores nationale og internationale strategi."

Installationen af hard- og software skal være implementeret inden udgangen af 2018.

Coops energiprogram har som mål at reducere det samlede energiforbrug med 20 procent i 2020 i forhold til 2014. I alt er der tale om en investering på op til 300 millioner kr.

Pressekontakt

Peter Kjærgaard Svendsen,
Chef for Energioptimering i Coop
  5159 3298

Firma

Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund, Danmark

  +45 43 86 44 68

http://www.coop.dk

Modtag nyheder fra Coop Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire