Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/07-16   -   Pressemeddelelse

Få ledige metalarbejdere til fremtidens industriproduktion

Med de seneste ledighedstal fra Dansk Metals A-kasse er det endnu engang bekræftet, at ledigheden blandt faglærte jern- og metalarbejdere kun har én retning - nedad.

I juni måned var der kun 2,6 procent ledige medlemmer af Dansk Metals A-kasse. Det er 1,3 procentpoint færre end i juni sidste år. Dermed er ledigheden blandt Metals medlemmer den laveste siden slutningen af 2008.

"Hvis den her udvikling fortsætter, og det er der i øvrigt ikke noget, der tilsiger, at den ikke skulle gøre, så vil vi inden længe være så langt nede, at vi rent faktisk slet ikke har ledige hænder at tilbyde den danske industri. Vi ved fra flere demografianalyser fra blandt andet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at vi om ti år vil mangle i omegnen af 30.000 faglærte jern- og metalarbejdere, men når jeg kigger på vores ledighedstal, så kan jeg frygte, at det kommer til at gå hurtigere", siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

Det mest åbenlyse tegn på bedringen i dansk økonomi er arbejdsmarkedet. En industri i fremgang og en stærk udvikling på det danske arbejdsmarked har slået igennem blandt medlemmer af Dansk Metals A-kasse.

"Det er selvfølgelig meget glædeligt for vores mere end 100.000 medlemmer, men ledigheden i Dansk Metal har med faretruende hastighed kurs mod et ekstremt lavt niveau, som sidst er set under overophedningen lige før finanskrisen. Derfor er uhyre vigtigt, at vi får langt flere igennem erhvervsuddannelserne, at erhvervsskolernes udstyr og materiale bliver opdateret, at virksomhederne tager mange flere lærlinge, og at alle sørger for at videreuddanne sig", siger Thomas Søby.

Faldet i bruttoledigheden er bredt funderet landet over. Ledigheden er faldet i samtlige af Dansk Metals lokalafdelinger, og i otte lokalafdelinger - hvad der svarer til næsten en tredjedel af Metals lokalafdelinger - er ledigheden nu under 2 procent. Seks ud af de ni lokalafdelinger er placeret i region Midtjylland, hvor flaskehalsen for alvor snævrer til.

Dansk Metals egne tal viser, at det i særlig grad er faglærte industriteknikere, smede og værktøjsmagere, der bliver rift om. I 2015 var der 598 medlemmer af Dansk Metal med en industriteknikerbaggrund, der trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Samme år blev der på landsplan kun uddannet 225 nye industriteknikere - et underskud på 373, alene i 2015. Siden 2011 har det gennemsnitlige årlige underskud ligget på 524 flere industriteknikere, der trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der kom ind. For smede er det gennemsnitlige underskud på 66 og for værktøjsmagere drejer det sig om 25 personer - hvert år.

Pressekontakt

Thomas Søby
Cheføkonom i Dansk Metal
  30831071
Jens Dissing Munk
Jens Dissing Munk
  30178874

Firma

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V, Danmark

  33 63 22 70
  33 63 21 00

http://www.danskmetal.dk

Modtag nyheder fra Dansk Metal på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire