Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/02-16   -   Pressemeddelelse

Dansk eksport trodsede international uro i december

Dansk eksport steg i december med 0,3 pct. i forhold til november. Forventningerne til eksporten var i starten af året større, men usikkerhed omkring den globale og ikke mindst den kinesiske økonomi har haft negative konsekvenser.

Eksporten er genoprettet i forhold til niveauet før krisen, og virksomhederne i industrien er på grund af høj produktivitet i en relativt gunstig konkurrencemæssig situation.

Cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby mener, at dansk eksport med industrien i spidsen i fremtiden har gode muligheder for at nå endnu længere ud i verden i 2016.

"Fremtidsudsigterne for industrieksporten ser rigtig fornuftige ud. Konkurrenceevnen er god, og der er forventning om fortsat opsving hos vores samhandelspartnere. Det er dog vigtigt, at vi sørger for, at den danske arbejdsstyrke kan følge med en øget eksport. Derfor er bedre uddannelse og flere faglærte helt afgørende for, om Danmark fortsat kan være passager på eksporttoget", siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

Kinesisk økonomi er en joker

Usikkerheden om den kinesiske økonomi kan få både direkte og indirekte konsekvenser for dansk eksport. På den baggrund er det glædeligt, at eksporten til blandt andet Kina fortsætter sin positive udvikling.

"Eksporten er en afgørende motor for dansk vækst. Danmark er en lille åben økonomi, og vi påvirkes derfor stærkt af udviklingen på de globale markeder. I øjeblikket er der stor usikkerhed omkring udviklingen i den kinesiske økonomi. Til gengæld er Europa tilbage på vækstsporet, og den europæiske ledighed har været stødt faldende de seneste mange måneder. Samtidig fortsætter ECB sin ekspansive politik, det er også med til at holde hånden under den europæiske økonomi", siger Thomas Søby.

Knap 10 pct. af Danmarks eksport går til USA og er i vækst - hjulpet godt på vej af en svag euro over for dollaren.

"På trods rentestigningen ser den amerikanske økonomi solid ud, og det er noget vi kan nyde godt af i Danmark. Det afspejler sig også i dagens tal, hvor den danske eksport til USA er steget ganske pænt", siger Thomas Søby.

Pressekontakt

Thomas Søby
Cheføkonom i Dansk Metal
  30831071
Jens Dissing Munk
Jens Dissing Munk
  30178874

Firma

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V, Danmark

  33 63 22 70
  33 63 21 00

http://www.danskmetal.dk

Modtag nyheder fra Dansk Metal på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire