Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/12-10   -   Pressemeddelelse

Dataregister for elmarkedets aktører et vigtigt skridt nærmere

Realiseringen af det fælles dataregister for elmarkedets aktører, den såkaldte DataHub, er kommet et vigtigt skridt nærmere. I dag har Energinet.dk skrevet kontrakt med Logica Danmark A/S om at udvikle og levere registeret.

DataHub'en er et led i den fortsatte liberalisering af det danske elmarked, og den vil være med til at understøtte en øget konkurrence til gavn for både små og store elforbrugere.

- DataHub'en vil give en forenklet kommunikation mellem elmarkedets aktører, som i dag sker mellem alle parterne. Når DataHub'en sættes i drift i april 2012 kommer al kommunikation til at foregå via DataHub'en. For elforbrugere med elforbrug i flere netområder, eksempelvis sommerhusejere, betyder DataHub'en samlet adgang til egne forbrugsdata, siger elmarkedsdirektør Lene Sonne, Energinet.dk.

- Når valget faldt på Logica, er det dels fordi de gav det økonomisk mest fordelagtige tilbud, det vil sige det bedste forhold mellem pris, leveringssikkerhed og den ønskede funktionalitet. Dels vil Logica etablere sin løsning på allerede fungerende komponenter og trækker på længerevarende datahub-erfaring fra specielt det hollandske elmarked, siger projektleder for DataHub, Anders Dalgaard, Energinet.dk.

DataHub'en forberedes til at understøtte fremtidige visioner omkring SmartGrid, elbiler, samfakturering og sammenbygning med Energinet.dk's afregningssystem, og den vil også indgå i planerne om et fælles nordisk detailmarked.

Det er klima- og energiministeren, som i 2009 bad Energinet.dk etablere og drive en datahub for at sætte mere skub i liberaliseringen af elmarkedet.

Energinet.dk har et tæt samarbejde med udvalgte aktører fra det danske elmarked samt Dansk Energi, Energitilsynet og Energistyrelsen om udviklingen af DataHub'en.

Udviklingen er budgetteret til 114 mio. kr. Hertil kommer 20 mio. kr. årligt til drift af DataHub'en.

Relevant information

http://www.energinet.dk


Pressekontakt


Firma

Energinet.dk
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia, Danmark

  7622 4820
  2333 8850

http://www.energinet.dk

Modtag nyheder fra Energinet.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire