Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/02-12   -   Pressemeddelelse

Ja tak, vi vil gerne forkæles med luksus

Fra en rigtig god vin til middagen, over powershopping på Jægersborg Allé, til superbilen fra dine drømme. CPH Lifestyle viser luksus og forkælelse på alle niveauer 24.-26. Februar i Tap-1.

"Det er igen i år en rigtig god og varieret udstillerliste, vi har med på CPH Lifestyle. Vi dækker hele spektret af drømme, lige fra den daglige forkælelse til det mest eventyrlige. Vi havde over 14.000 gæster inde sidste år, så noget tyder på, at danskerne stadig gerne vil forkæles med luksus og kvalitet," siger Bjarke Nielsen og Jimi Kristensen fra Frontlife, der arrangerer den årlige luksusevent i Tap-1.

En vin du ikke kan afslå?
En af verdens bedste filminstruktører, Francis Ford Coppola, brugte en del af den formue, han grundlagde med Godfather-filmene, på en californisk vingård. Vinene herfra har vundet et ry for fantastiske oplevelser, særligt når det gælder hans serie af "˜Director's Cut'-vine. Det er bare en af de fine vine, man kan smage på Otto Suensons stand. Her finder du det bedste fra Californien, Italien og Bourgogne; f.eks. Chambolle-Musigny 1.Cru '07 fra topdomainet Bertheau og Brunello di Montalcino '06 fra anmelderroste Poggione.

Miniudgave af Jægersborg Allé
Den dejlige handelsgade Jægersborg Allé er kendt for et hav af specialbutikker, designforretninger og gallerier. En række af gadens allerbedste butikker er gået sammen om at skabe en miniudgave af Jægersborg Allé på CPH Lifestyle med et udvalg af "reservatets" allerbedste oplevelser indenfor kunst, livsstil, design, mode og kulinariske glæder.

Cartier-briller i naturhorn og guld
Blandt gadens oplevelser er Allé Optik, der blandt andet præsenterer Cartier-kollektionen med design i tidløs elegance og materialer i bl.a. naturhorn, træ, platin og guld. En anden nyhed er brillerne fra Hoffmann, der forarbejder horn fra indiske vandbøfler efter de fineste håndværksmæssige traditioner.

Italienske ure, der går mod tiden
Guldsmedeforretningen Magnus Enna kommer blandt andet med de italienske luksusure Anonimo, der afgørende bryder med tidens trend og i stedet bygger på traditioner. De enestående ure fremstilles ved håndkraft i Firenze, der gennem århundreder været europæisk centrum for produktion af smukke smykker. Kassen til et Anonimo-ur er ikke stanset eller støbt, som er det normale, men derimod drejet og fræset ud af ét stykke stål og efterfølgende håndpoleret. En lang og tidskrævende proces, der giver en kasse med en helt enestående glans, skønhed og styrke.

Verdens hurtigste serieproducerede Jaguar
Terminalen i Birkerød er fra i år blevet Jaguar-forhandler, og det bliver fejret på CPH Lifestyle med en Jaguar Revival-fest, der blandt andet bringer verdens hurtigste serieproducerede Jaguar til landet for første gang. Jaguar XKR-S er simpelthen en vildkat, der har taget motorverdenen med storm. 550 HK bringer den fra 0-100 km/t på sølle 4,4 sekunder.
"Lige siden jeg så de nye modeller, har jeg brændt for at komme til at forhandle dem", siger filialdirektør Henrik Høyby, der har forhandlet Land Rover og Range Rover i 20 år. På CPH Lifestyle viser han desuden Range Rovers store luksus-crossover Evoque.

CPH Lifestyle peger frem og viser vej

"Luksus handler også om glæden ved, at ting har kvalitet. At der er lagt omtanke og omhu i produktet. At det er lavet med kærlighed, sjæl og historie. Det er det, vi viser med CPH Lifestyle. En luksusevent, der peger frem og viser vej," understreger Jimi Kristensen og Bjarke Nielsen fra Frontlife.

---

CPH Lifestyle 2012 afholdes 24.-26. februar i Carlsbergs historiske tappehal, Tap·1, som er omdannet til et af Danmarks mest spændende event- og udstillingscentre.


Relevant information

http://www.cphlfestyle.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

FrontLife
Dalbygade 40D
6000 Kolding, Danmark

  28 30 51 02
  28 30 51 02

http://www.frontlife.dk

Modtag nyheder fra FrontLife på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire