Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/11-10   -   Pressemeddelelse

Ideer på banen til ny fremtid for Vestjysk Fritidscenter

Holstebro Kommune inviterer alle til borgermøde den 18. november

- Vestjysk Fritidscenter har nogle rigtigt gode og flotte rammer. Nu drejer det sig om, at vi får alle gode ideer på bordet til en ny, positiv fremtid for centret. Det er en opgave, der kræver positive indspil fra alle parter.

Det understreger formanden for byrådets Kultur- og Fritidsudvalg, Thomas Danielsen, efter at Holstebro Kommune har sat en proces i gang, der skal sikre et nyt og bæredygtigt grundlag for Vestjysk Fritidscenter i Ulfborg. Kommunen har overtaget ejerskabet af centret, efter at det gik konkurs.

- Vi har haft en god dialog med de lokale brugere om, hvordan driften af centret skal klares på kort sigt. For at få skabt en bæredygtig plan på det længere sigt har vi bedt DGI-huse og haller om at inspirere processen med nye, konkrete modeller for centrets fremtidige drift. Som et led i denne proces arrangerer vi også et borgermøde den 18. november, hvor vi gerne vil høre ideer og forslag til nye initiativer i centret fra borgere i og omkring Ulfborg. I Holstebro Kommune lægger vi vægt på, at Vestjysk Fritidscenter fortsat skal være et stærkt lokalt samlingssted, men det skal også være økonomisk rentabelt, siger Thomas Danielsen.

En positiv proces

Formand for Ulfborg Bys Gymnastikforening, Lisbeth Poulsen, er meget positiv over for den proces, som Holstebro Kommune nu har sat i gang for at sikre et godt grundlag for den fremtidige drift af Vestjysk Fritidscenter.

- Det er godt, at kommunen er på banen og er indstillet på at være med til at skabe et bæredygtigt indhold i centret. Nu kan vi begynde at se fremad. Det bliver spændende at se, hvad DGI-huse og haller byder ind med i processen. Men det er også helt afgørende, at både foreninger og enkeltborgere i lokalområdet bakker op og kommer med deres ønsker og ideer. Derfor håber vi at se mange til borgermødet, siger Lisbeth Poulsen.

Borgermødet i Vestjysk Fritidscenter torsdag den 18. november starter kl. 18.30.

Flere oplysninger:

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Thomas Danielsen, tlf. 3122 5070.

Formand for Ulfborg Bys Gymnastikforening, Lisbeth Poulsen, tlf. 2084 5136.

Relevant information

http://www.holstebro.dk


Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire