Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/12-10   -   Pressemeddelelse

Bedre sundhed til socialt udsatte

Holstebro og tre andre kommuner skal udvikle en sundhedsfremmende indsats

"Operation Sundhed" er titlen på et projekt, som Holstebro Kommune netop har sat i gang for at sikre socialt udsatte i kommunen en bedre sundhed. Sammen med tre andre kommuner i landet - Hvidovre, Næstved og Brøndby - har Holstebro fået puljemidler fra Socialministeriet til at udvikle en sundhedsfremmende indsats i de næste 4 år for denne gruppe af borgere.

Projektet henvender sig til en gruppe af socialt udsatte borgere, som ikke selv opsøger kommunens og andre offentlige tilbud på social- og sundhedsområdet. Det er f.eks. borgere med forskellige former for misbrug, dårlig sundhedstilstand, psykiske og sociale problemer, dårlige boligforhold, hjemløshed og problemer med at holde struktur på hverdagen.

Viden om behov

- Sammen med de tre andre kommuner i projektet skal vi være med til at indsamle viden om målgruppen og dens behov. Målet med projektet er at udvikle en sundhedsfremmende indsats, der tager højde for socialt udsattes særlige behov og dermed også bygger bro mellem den enkelte borger og de offentlige tilbud. Erfaringerne i projektet i Holstebro Kommune kan på den måde også få betydning for den fremtidige indsats i andre kommuner i landet, siger Camilla Kvist Kristiansen, der er ansat som sygeplejerske i projektet.

For at gøre sundhedstilbuddene mere tilgængelige for de socialt udsatte er der sammensat et opsøgende, sundhedsfagligt team, der er mobilt. Ud over projektsygeplejersken, som er projektets frontfigur, består teamet af en læge, en tandplejer, en psykolog, en fysioterapeut, samt rådgivere og støttepersoner.

Skræddersy tilbud

Som udgangspunkt er projektet opsøgende, men borgere kan også selv henvende sig i projektets klinik på Møllevej 9 i Holstebro, hvis de har brug for hjælp af sundhedsmæssig og social karakter. Klinikken er åbent tirsdage kl. 9.00-12.00 og torsdage kl. 13.00-16.00.

- Jeg forventer, at vi med projektet først og fremmest får et større indblik i de socialt udsattes behov. Derudfra kan vi være med til at skræddersy tilbud, så borgerne føler, at de bliver mødt på deres præmisser og kan se en personlig gevinst ved at tage imod tilbuddene, siger sygeplejerske Camilla Kvist Kristiansen.

Relevant information

http://www.holstebro.dk


Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire