Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/01-11   -   Pressemeddelelse

Det kan stadig nås

Frem til 10. januar kan du indstille kandidater til Kultursamarbejdets kulturpriser

Alle kan komme med forslag til kandidater til Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjyllands to kulturpriser - KulturPris 2010 og KulturVækstpris 2010.

Bestyrelsen for Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland udpeger årets prismodtagere blandt de indstillede forslag.

Kultursamarbejdets KulturPris uddeles for en bemærkelsesværdig indsats for kulturen i det midt- og vestjyske. Det er ikke en forudsætning, at prismodtageren bor i Midt- og Vestjylland. Prisen er 15.000 kr. og et diplom.

Kultursamarbejdets KulturVækstPris uddeles til unge kulturiværksættere eller talenter fra det midt- og vestjyske. Det er en forudsætning, at prismodtageren bor og virker i Midt- og Vestjylland. Prisen er på 10.000 kr. og et diplom.

- Med KulturPrisen påskønner vi de mange, der med deres kunstnerisk ildhu og visioner giver Midt- og Vestjylland kant og kulturel styrke. Samtidig vil vi med KulturVækstPrisen gerne give et velfortjent klap på skulderen til de unge kulturiværksættere og talenter, der er på vej og som er vores fremtid, siger formanden for Kultursamarbejdet og kulturudvalgsformand i Herning, Johs. Poulsen.

De to priser overrækkes i forbindelse med Kultursamarbejdets generalforsamling i Vedersø Præstegård den 21. marts 2011.

Indstillinger med begrundelse skal sendes til sekretariatet for Kultursamarbejdet - e-mail: marianne.jorgensen@holstebro.dk senest den 10. januar 2011.

Kultursamarbejdet er et samarbejde mellem 53 kultursteder og Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande kommuner.

Flere oplysninger
Formand Johs. Poulsen, kulturudvalgsformand, Herning, tlf. 20 10 33 87

Næstformand Ulla Raundahl, kulturudvalgsformand, Lemvig, tlf. 40 84 86 68

Marianne Jørgensen, Sekretariatet for Kultursamarbejdet, Holstebro Kommune, tlf. 96 11 69 18 eller marianne.jorgensen@holstebro.dk

Læs mere om tidligere prismodtagere og Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland på www.kultursamarbejdet.dk


Relevant information

http://www.holstebro.dk


Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire