Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/01-11   -   Pressemeddelelse

Bazar Holstebro åbner 11. februar

Officiel åbning af 15 butikker i Sønderlandscentret fredag den 11. februar kl. 13

Fredag den 11. februar er en dag, som butiksdrivende og handlende i Holstebro-området ser frem til. Da åbner Bazar Holstebro med 15 butikker i Sønderlandscentret i Holstebro.

Bazar Holstebro samler hele verden på ét sted. De butiksdrivende vil sælge varer fra Asien, Afrika, Mellemøsten og Østeuropa, og de glæder sig til at tilbyde kunderne nye og spændende handelsoplevelser. Ombygningen af Sønderlandscentret til bazaren er ved at være færdig, og senest den 1. februar overdrages lokalerne til de butiksdrivende.

På adressen www.bazarholstebro.dk har bazaren fået sin egen hjemmeside. På siden, der løbende vil blive opdateret frem til åbningen, kan man bl.a. læse om de enkelte butikker.

Styrker handelsbyen

Bazar Holstebro åbnes officielt af borgmester H. C. Østerby fredag 11. februar kl. 13. Herefter vil der bl.a. være musik og dans med inspiration fra fremmede kulturer.

- Holstebro er en af landets mest alsidige og spændende handelsbyer. Den position vil blive markant styrket med Bazar Holstebro, som samtidig er med til at fremme integrationsarbejdet i kommunen. Det er dejligt at se, at det store arbejde, som de butiksdrivende og andre gode kræfter har ydet for at få ideen om en bazar gjort til virkelighed, nu bærer frugt, siger borgmester H. C. Østerby.

Flere oplysninger:
Borgmester H. C. Østerby, tlf. 2144 0150.

Udviklingskonsulent Rasmus Byskov-Nielsen, Udvikling og Strategi, Holstebro Kommune, tlf. 9611 7273, mobil 5148 9845.

Relevant information

http://www.holstebro.dk


Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire