02/02-11
-
Pressemeddelelse
Ny økonomichef i Holstebro Kommune
Kommunens nye økonomichef, Jacob Kaiser, kommer fra B & O
Holstebro Kommune har ansat Jacob Kaiser, Ringkøbing, 34 år, som ny økonomichef. Han kommer fra en stilling som chefcontroller hos Bang & Olufsen i Struer.
Som økonomichef i Holstebro Kommune får Jacob Kaiser bl.a. det daglige ansvar for udarbejdelsen af kommunens budget, budgetopfølgning, regnskab og for udviklingen af kommunens ledelsesinformation. Han tiltræder stillingen som økonomichef den 1. marts.
Jacob Kaiser blev i 2002 uddannet som cand. oecon. i driftsøkonomi på Århus Universitet. Herefter arbejdede han som direktionsassistent I Velfac og senere som fabrikslogistikchef i Rationel Vinduer, inden han i 2007 blev ansat i Bang og Olufsen. Her var han først chef for en af virksomhedens indkøbsafdelinger og senest chefkontroller med ansvar for økonomistyringen i Bang & Olufsen Operations, der indkøber, producerer, distribuerer og servicerer B&O's produkter.
Stillingen som økonomichef er nyoprettet. Tidligere var der fire chefer i økonomi. Det er reduceret på grund af kommunens besparelser.
- Det er meget tilfredsstillende, at vi kan tiltrække en dygtig ung økonom fra det private erhvervsliv og med Jacob Kaisers erfaring. I Holstebro Kommune lægger vi stor vægt på et godt offentligt-privat samspil. Jeg er sikker på, at vores nye økonomichefs viden fra det private kan komme kommunen til gavn, siger direktør for Økonomi og IT i Holstebro Kommune, Claus Brandt.
Flere oplysninger:
Jacob Kaiser, tlf. 9684 1518, mobil 6120 9380.
Direktør for Økonomi og IT, Claus Brandt, tlf. 9611 7200, mobil 2496 4225.
Relevant information
http://www.holstebro.dk