Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/03-11   -   Pressemeddelelse

STARTVÆKST Holstebro er kommet godt fra start

Leverer lokal erhvervsservice til egnens iværksættere og etablerede virksomheder

STARTVÆKST Holstebro, der siden den 1. januar 2011 har leveret erhvervsservice på kontrakt for Holstebro Kommune og har til huse i Nupark, har fået en god start. I løbet af de første to måneder har enheden leveret ikke færre end 40 vejledningsforløb til iværksættere og etablerede virksomheder i kommunen.

- Af de 40 forløb har ca. 85 pct. drejet sig om iværksætteri. F. eks. har flere af iværksætterne i Bazar Holstebro været forbi STARTVÆKST Holstebro. De eksisterende virksomheder på egnen har modtaget vejledning i en bred vifte af tilbud inden for erhvervsfremme, f.eks. generationsskifte, internationalisering og ny teknologi, siger chefen for Erhvervs- og Turismeudvikling i Holstebro Kommune, Susanne Toftegaard Hansen.

Iværksætteri har hovedfokus

Succesen for STARTVÆKST Holstebro følges op af, at ca. 25 pct. af kontakterne har været vækstiværksættere eller vækstvirksomheder, der er sendt videre i erhvervsfremmesystemet til Væksthus Midtjyllands støtteordninger.

- I Holstebro Kommune har vi stor fokus på at sikre de optimale rammevilkår for både nye og etablerede virksomheder. For at sikre væksten og erhvervsudviklingen skal indsatsen for iværksættere intensiveres og udbygges. STARTVÆKST Holstebro understøtter denne indsats ved at udbyde bl.a. vejledning af høj kvalitet, iværksætterkurser, netværk, mentorordninger og finansiering. Netop iværksætteri er en af de største vækstdrivere for erhvervsudviklingen. Derfor har vi valgt at udbyde 50 pct. flere iværksætterkurser end tidligere år, siger Susanne Toftegaard Hansen.

Hun glæder sig over den gode start for STARTVÆKST Holstebro.

- Det er med stor tilfredshed, vi kan konstatere, at både personer, der overvejer at starte virksomhed, og de eksisterende virksomheder på egnen ikke har problemer med at finde vej til det nye tilbud om lokal erhvervsservice. Det tyder på, at vi har fundet en god model for virksomhederne, siger Susanne Toftegaard Hansen.

Flere oplysninger:
Chef for Erhvervs- og Turismeudvikling, Susanne Toftegaard Hansen, tlf. 2172 9930.

Tekst til vedhæftede foto:
Chef for Erhvervs- og Turismeudvikling, Susanne Toftegaard Hansen, sammen med konsulent i STARTVÆKST Holstebro, Peter Pasgaard. STARTVÆKST Holstebro har til huse i Nupark. (Foto: Holstebro Kommune).

Relevant information

http://www.holstebro.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire