Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/03-11   -   Pressemeddelelse

Innovation og internationalt samarbejde i fokus på studietur i Bruxelles

Hvordan kan Holstebros styrkepositioner inden for fødevarer, erhverv og turisme tænkes ind i kommunens internationale arbejde?

Det er et af de mange spørgsmål, der gives svar på, når Holstebro Byråd i dagene 27.-29. marts er på studietur i EU's hovedkontor i Bruxelles. Turen foregår i bus, og programmet er tilrettelagt af Midtjyllands EU-kontor, der drives af kommunerne i Region Midtjylland og regionen.

- I kommunens nye erhvervspolitik har vi sat yderligere fokus på regionalt samarbejde, så vi sammen med andre aktører i regionen kan udnytte og bidrage med nye muligheder for erhvervsudvikling i vores område. Dette samarbejde inddrager i høj grad også initiativer og programmer i EU. Det er vigtigt, at vi skaber os viden og overblik over de muligheder, som internationale relationer giver os, så vi kan styrke Holstebros rolle som dynamo for vækst i det nordvestjyske område. Det er baggrunden for, at vi har bedt Midtjyllands EU-kontor om at lave en studietur for os og med et program, der lever op til vores intentioner i den nye erhvervspolitik, siger borgmester H. C. Østerby.

Innovation bliver et væsentligt tema under byrådets studietur i EU's hovedstad - bl.a. i et møde med Cataloniens Innovationskontor i Bruxelles, der vil give erfaringer fra innovationsfremme i Barcelona videre. Under turen bliver der også lejlighed til et besøg i Europa-Parlamentet og til et møde med Danmarks Faste Repræsentation i EU.

* Programmet for byrådets studietur til Bruxelles er vedhæftet.

Flere oplysninger:

Borgmester H. C. Østerby, tlf. 2144 0150.

Kommunaldirektør Lars Møller, tlf. 9611 7000, mobil 2120 1796.

Relevant information

http://www.holstebro.dk



Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire