Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/04-11   -   Pressemeddelelse

Tre borgermøder om skolestrukturanalyse

Borgermøder i Vemb, Holstebro og Sevel den 10., den 11. og den 12. maj

Holstebro Byråd har besluttet, at der skal holdes tre borgermøder om den skolestrukturanalyse, der er offentliggjort. Analysen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting i tæt dialog med Holstebro Kommune og med input fra forældre, skolefolk og andre interessenter i kommunens skolevæsen.

Borgermøderne holdes den 10. maj kl. 19.00 i Vemb Hallen, den 11. maj kl. 19.00 i Birkelundskolens hal i Holstebro og den 12. maj kl. 19.30 i Sevel Hallen.

Omprioritering af ressourcer

Byrådet valgte ved konstitueringen efter det seneste valg, at folkeskolen skulle være et af denne valgperiodes vigtigste indsatsområder.

- Skolerne skal have bedre økonomiske rammer. Vi har fokus på at give folkeskolen et kvalitetsløft og opkvalificere undervisningen. Det er ikke en enkel opgave set i lyset af, at vi står over for en række udfordringer af demografisk og økonomisk karakter. Arbejdet med en ny skolestruktur bliver ikke en spareøvelse, men en omprioritering af vores ressourcer til folkeskolen, så der kan skaffes midler til specielt tre områder, understreger borgmester H. C. Østerby.

De tre områder er:

* Holstebro Kommune skal op på det vejledende timetal.

* Lærere og ledere i Holstebro Kommune skal efter- og videreuddannes med særligt fokus på inklusion af udsatte børn og unge i det "almindelige undervisningsmiljø".

* Folkeskolerne i kommunen skal bringes up to date inden for IT, bl.a. med investeringer i bedre netværk, nye Pc'er og elektroniske tavler (smartboards).

En åben proces

Borgmesteren håber, at mange vil møde op til de tre borgermøder om skolestrukturanalysen.

- Arbejdet med den fremtidige skolestruktur er hele vejen igennem en åben proces. Den viden, som byrådet har fået i skolestrukturanalysen, ønsker vi også, at borgerne/forældrene skal have, siger H. C. Østerby.

Skolestrukturanalysen kan læses i sin fulde ordlyd på www.holstebro.dk/fremtidensskole Her er der også mulighed for at kommentere og debattere den fremtidige skolestruktur i Holstebro Kommune.

Flere oplysninger:

Borgmester H. C. Østerby, tlf. 2144 0150

Skolechef Arvid Lisbjerg, Børn og Unge, Holstebro Kommune, tlf. 9611 5120

Relevant information

http://www.holstebro.dk


Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire