Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/04-11   -   Pressemeddelelse

Holstebro Turistbureau opretter guidekorps

Guiderne skal vise gæster og borgere rundt i byen og fortælle om dens historie, kunst og andre oplevelser

Holstebro Turistbureau opretter nu et guidekorps til at vise byen frem for turister, besøgende og borgere. Og allerede næste år er der planer om at lave et korps af guider til andre dele af kommunen.

I 2011 skal der være faste ture rundt i Holstebro by hver onsdag i hele juli og noget af august. Om formiddagen guides der på tysk og om eftermiddagen på dansk/engelsk. Desuden skal grupper eller enkeltpersoner hele året kunne henvende sig til turistbureauet og bestille en guidet byvandring.

- Vi søger mennesker, der brænder for vores dejlige by og hele vores skønne egn. Guiderne skal på et højt fagligt niveau kunne fortælle gæsterne om kunst, arkitektur, historie og lokale anekdoter. Desuden skal guiderne fortælle om mulighederne for shopping, spisning, aktuelle begivenheder og andre oplevelser, siger kommunens turistchef Niels Sparvath.

De kommende guider skal gennemgå et kort uddannelsesforløb, hvor de lærer om Holstebro som turistdestination, kunsten, arkitekturen og byens historie. De skal også lære, hvordan man bliver en god guide. Mindst halvdelen af guiderne skal tale tysk, og alle skal kunne tale dansk og engelsk.

- Guidekorpset bliver et godt supplement til Kulturvægterne, som vi er glade for har været med i det indledende arbejde med at oprette guidekorpset. Efterfølgende har vi arbejdet tæt sammen med Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum. Deres erfaring med guidning har været uvurderlige i vores arbejde med at oprette et guidekorps, siger Niels Sparvath.

Hvis man har lyst til at være guide, skal man indlevere sin ansøgning hos Holstebro Turistbureau senest mandag den 9. maj.

Flere oplysninger
Niels Sparvath, turistchef, Holstebro Turistbureau, tlf. 5148 9839


Relevant information

http://www.holstebro.dk


Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire