Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/05-11   -   Pressemeddelelse

De kulturhistoriske museer samles i én ny institution

Processen for en ny organisering af tre kulturhistoriske museer sat i gang

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på et møde den 5. maj at sætte gang i en proces, der skal føre frem til, at de tre kulturhistoriske museer i Holstebro Kommune samles i én ny fælles museums-institution.

Fusionen vil betyde, at Hjerl Hedes Frilandsmuseum, Holstebro Museum og Strandingsmuseet St. George i Thorsminde i den nye konstruktion bliver tre ligestillede afdelinger under én samlet bestyrelse og med én fælles overordnet direktør.

Bestyrelser samlet

Som optakt til processen inviterede Kultur- og Fritidsudvalget den 3. maj medlemmerne af bestyrelserne for museerne og for de tre venneforeninger bag museerne til en orientering og drøftelse af forløbet frem til den egentlige fusion.

På mødet gav udvalgsformand Thomas Danielsen og afdelingschef i Kulturarvsstyrelsen, Ole Winther, der er statens repræsentant og rådgiver for kommuner og museer i sådanne sager, en grundig orientering om hele sagen og om erfaringer fra andre museumsfusioner.

- På orienterings- og debatmødet blev der stillet mange og yderst relevante spørgsmål. Det er vigtigt for udvalget, at vi får spørgsmål og kommentarer frem i lyset. Vi ønsker en åben proces, som er præget af tillid. Det er glædeligt, at der var et meget stort fremmøde til mødet. Det vidner om stor interesse for sagen. Jeg oplevede en god opbakning til den model for museumsfusionen, som Kulturministeriet har udarbejdet, og ligeledes til den måde Holstebro Kommune ønsker at gennemføre processen på, siger Thomas Danielsen.

Styrker vores museumsvæsen

Udvalgsformanden understreger, at det er vigtigt med opbakning, for at processen kan lykkes.

- Jeg ser derfor frem til den kommende proces med fortrøstning og glæder mig til den. Vi ønsker at styrke vores museumsvæsen, og det kan vi med denne løsning. Det er også meget positivt, at fusionen vil tilføre Strandingsmuseet 400.000 kr. ekstra pr. år fra staten, og at vi i tre år får 447.000 kr. fra Kulturarvsstyrelsen til at gennemføre fusionen", siger Thomas Danielsen.

Flere oplysninger:

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Thomas Danielsen, tlf. 3122 5070.

Direktør for Kultur og Sundhed, Anders Kjærulff, tlf. 2016 7347

Relevant information

http://www.holstebro.dk


Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire