Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/05-11   -   Pressemeddelelse

16.000 postkort fortæller om Holstebro og Spejdernes Lejr 2012

Nu kan borgerne få gratis postkort med 16 motiver fra kommunen

I juli 2012 samles ca. 35.000 spejdere i Holstebro til danmarkshistoriens største spejderlejr. Borgerne i kommunen får nu mulighed for at være med til at sprede budskabet om den store begivenhed til andre dele af landet og udlandet.

Holstebro Kommune har fået trykt 16.000 postkort med 16 forskellige motiver fra hele kommunen. Fotos af motiverne er sponsoreret af Tilsted Com i Naur. Postkortene kan nu fås gratis i Borgerservice, på biblioteker, i bogbussen og i turistbureauer.

- Postkortene er en del af vores profilering af Holstebro Kommune i forbindelse med, at vi skal være vært for Spejdernes Lejr 2012. På den måde kan borgerne være med til at sprede budskabet om lejren til familie og venner og samtidig vise billeder fra vores smukke og alsidige kommune. Ud over de mange spejdere forventer vi, at mange andre vil gæste kommunen før, under og efter lejren, siger leder af Kommunikationsteamet i Holstebro Kommune, Mette Mørk Andersen.

Hjemmeside om Spejdernes Lejr 2012

Der er også mulighed for at sende postkort med de 16 motiver elektronisk fra en hjemmeside, som kommunen har oprettet specielt om Spejdernes Lejr 2012. Adressen på hjemmesiden er www.holstebro2012.dk

- Hjemmesiden er bl.a. målrettet pårørende til spejderne og andre, der vil gæste Holstebro. På hjemmesiden vil vi løbende fortælle om de mange aktiviteter, der bliver i kommunen i sommeren 2012 og formidle nyheder og gode historier om lejren. Hjemmesiden tjener også endnu et vigtigt formål: Der bliver behov for mange hundrede frivillige til opgaver i forbindelse med begivenheden, og på hjemmesiden kan man melde sig som frivillig, siger Mette Mørk Andersen.

Her kan man få gratis postkort

Postkortene kan fås gratis følgende steder:

- Borgerservice i Holstebro, Ulfborg og Vinderup.

- Bibliotekerne i Holstebro, Vinderup, Ulfborg og i Bogbussen.

- Turistbureauerne i Holstebro, Vinderup og Vedersø.

Flere oplysninger:

Leder af Kommunikationsteam, Mette Mørk Andersen, Holstebro Kommune, tlf. 9611 7051, mobil 2967 7669.

Relevant information

http://www.holstebro.dk


Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire