Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/05-11   -   Pressemeddelelse

Kongeligt besøg i Holstebro

H.K.H. Prinsesse Benedikte deltager i præsidiemøde for Spejdernes Lejr 2012 på Holstebro Rådhus

Som Æresformand for Spejdernes Lejr 2012s præsidium deltager H.K.H. Prinsesse Benedikte mandag d. 30 maj i Præsidiemødet for lejren på Holstebro Rådhus. Præsidiet holder møde fra klokken 12.30 til 15.45.

Mødet har til formål at orientere udvalgte holstebroere om lejrens udvikling og de muligheder, den giver Holstebro. Prinsessen vil åbne mødet og deltage aktivt i dets afholdelse. Prinsesse Benedikte har gennem mange år været formand for pigespejdernes fællesråd og tager med sin rolle som Æresformand et endnu større skridt ind i spejder-verdenen.

Mulighed for interview

Præsidiemødet begynder klokken 12.30 og foregår i byrådssalen på rådhuset i Holstebro. Når prinsessen ankommer vil hun blive overrakt blomster af små spejdere fra de lokale grupper. I den forbindelse vil der være mulighed for fotografering.

Fra klokken 15.45-16.00 vil der være mulighed for at interviewe prinsessen om hendes rolle på lejren og hendes arbejde for spejderbevægelsen generelt. Alle interviews vil foregå på Holstebro Rådhus og skal aftales før den 29. maj med lejrens kommunikationskonsulent Siv Wigh Steffensen. Hun kan kontaktes på: sws@spejderneslejr2012.dk eller telefon: 29 11 31 95.

Baggrund

Gennem mange år har H.K.H. Prinsesse Benedikte som protektor kastet glans over spejdernes lejre med engagerede besøg på de forskellige korps' lejre. En indsats spejderbevægelsen er meget taknemmelig for. I forbindelse med Spejdernes Lejr 2012 har hun valgt at engagere sig yderligere ved at påtage sig erhvervet som Æresformand i præsidiet. Et skridt lejrens ledelse er meget begejstret for.

- Det er en stor ære, at prinsessen bakker så flot op omkring lejren. Det er vi meget glade for og stolte over, siger lejrchef Erling Birkbak.

Spejdernes Lejr 2012 bliver den største spejderbegivenhed på dansk jord og trækker tråde langt ud i verden. Omkring 3000 internationale gæster vil besøge Holstebro fra en 21.-29. juli 2012. Netop det internationale perspektiv har gennem flere år haft prinsessens fokus. Hun er arbejdende protektor for The Olave Baden-Powell Society, der støtter det internationale pigespejderforbund - en rolle hun i den grad får mulighed for at tage i brug på Spejdernes Lejr 2012. Desuden er prinsessen formand for Den Danske Komité til Støtte for Internationale Spejderformål.

Præsidiet består foruden H.K.H. Prinsesse Benedikte bl.a. af:
Borgmester H.C. Østerby.
Lejrchef Miriam Madsen.
Lejrchef Erling Birkbak.
Kommunaldirektør Lars Møller.
Direktør, DR Midt & Vest Søren Baunsgaard.
Chefredaktør, Dagbladet Erik Møller.
Havnechef Lars Brodersen.
Biskop Karsten Nissen.

Flere oplysninger
Lejrchef Erling Birkbak, tlf. 2544 4088
Lejrchef Miriam Madsen, tlf. 2886 0267
Borgmester H.C. Østerby, tlf. 2144 0150

Relevant information

http://www.holstebro.dk


Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire