Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/08-11   -   Pressemeddelelse

Holstebro Kommune tager temperaturen på erhvervslivet

Konjunkturanalyse af kommunens erhvervsliv i slutningen af august

Holstebro Kommune gennemfører i slutningen af august en konjunkturanalyse af erhvervslivet i kommunen. Analysen stiller skarpt på, hvordan erhvervslivet har det her og nu.

- Mange lokale virksomheder vil i den kommende uge modtage et spørgeskema. Vi håber, at alle vil bakke op og besvare spørgeskemaerne. Jo flere der svarer, desto bedre billede får vi af den øjeblikkelige situation for vores erhvervsliv. Analysen skal give os opdateret viden om, hvordan det står til. Viden er vigtig for at kende virksomhedernes behov og for at kunne målrette vores indsats for at blive en af Danmarks bedste erhvervskommuner, siger chef for Erhvervs- og Turismeudvikling i Holstebro Kommune, Susanne Toftegaard Hansen.

Analysen stiller skarpt

Med analysen er det muligt at stille skarpt på sundhedstilstanden i f.eks. enkelte brancher, hos iværksættere og i eksporterende virksomheder. Analysen besvarer f.eks. følgende spørgsmål:

* Hvordan har udviklingstrenden været i de seneste 6 måneder på centrale parametre som overskud og investeringer - og hvordan er fremtidsudsigterne på disse områder?

* Hvor stor en andel af virksomhederne eksporterer og/eller outsourcer?

* Hvilke udfordringer er i øjeblikket de mest påtrængende i forhold til virksomhedernes fortsatte vækst?

- Analysen gennemføres i samarbejde med organisationen Dansk Erhvervsfremme. Den bliver præsenteret for byrådets Udvalg for Erhverv og Turisme den 12. september, hvorefter resultatet offentliggøres, oplyser Susanne Toftegaard Hansen.

Relevant information

http://www.holstebro.dk


Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire