Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/08-12   -   Pressemeddelelse

Vestjysk gymnastikforening er blevet talentfabrik for stort internationalt cirkus

Fjerde gymnast på stribe fra Holstebro tumbler ind på scenen hos Cirque du Soleil

Holstebro er blevet storleverandør til Cirque du Soleil, der turnerer
i hele verden.

De har 21 forskellige forestillinger, som hele tiden turnerer rundt i verden. Og de henter flere og flere af deres artister i Holstebro. Vestjysk Gymnastikforenings elitehold i tumbling har udviklet sig til en talentfabrik for internationale Cirque du Soleil. Gymnast nummer fire er nu blevet professionel i de store shows.

Unge Danni Lozano Nielsen er netop begyndt i Cirque du Soleil efter at have lært spring og andre discipliner i Vestjysk Gymnastikforening. Han efterfølger dermed Lars Kristensen, Jonas Green og Mette Kristensen, som også er begyndt som tumblere i Holstebro.

- Vi har nogle af de største talenter inden for power tumbling, siger sportschef Michael Jensen fra Vestjysk Gymnastikforening.

Det har Cirque du Soleil fået øje på. Cirkusset har hovedkvarter i Montreal i Canada. Her har Danni Lozano Nielsen trænet. En femte ung fra Holstebro turnerer også med Cirque du Soleil. Det er Jens Kristensen, der arbejder som elektriker.

For gymnaster er der begrænsede muligheder for at leve af deres sport. Cirque du Soleil er en af chancerne. Det internationale cirkus blev oprettet i 1984 af to gadegøglere. Cirque du Soleils forestillinger regnes til genren nycirkus og består af cirkusnumre som flettes sammen til en handling bestående af musik, kulisser og kostumer. 7 af de 21 forestillinger er fast stationeret i den kæmpemæssige underholdningsby Las Vegas i USA.

Cirque du Soleil kommer til Herning og København i oktober i år med forestillingen "Michael Jackson THE IMMORTAL World Tour".

Cirque du Soleil er kendt verden over for sine spektakulære shows med bl.a.
halsbrækkende akrobatik og fantastiske kostumer. Foto: Cirque du Soleil.

Flere oplysninger
Sportschef Michael Jensen, Vestjysk Gymnastikforening, instruktør på eliteholdet i power tumbling, tlf. 3171 2103

Holstebro Pressen består af en arbejdsgruppe, som ønsker at udbrede kendskabet til, hvad der foregår på virksomheder, arbejdspladser, institutioner og andre steder i Holstebro Kommune. Redaktion: Niels Christian Andersen, Helle Skaarup, Peter Vinge Koustrup, Bodil Hagild, Michael Ulsted, Rasmus Byskov-Nielsen, Jens Kristian Larsen og Niels Stoktoft Overgaard (journalist).

Relevant information

http://www.holstebro.dk


Pressekontakt


Firma

Holstebro Kommune
Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro, Danmark

  9611 7500

http://www.holstebro.dk

Modtag nyheder fra Holstebro Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire