Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/02-16   -   Pressemeddelelse

Verdenskendte GREGORIAN til Aalborg

Onsdag 24. feb. Skråens Royal Stage i Nordkraft Aalborg. Det verdenskendte munkekor GREGORIAN giver for allersidste gang moderne pop- og rocknumre en kærlig omgang i Skråens store sal Royal Stage i Nordkraft Aalborg.

GREGORIAN - Masters Of Chants lover en Grande Finale med en "Final Chapter Tour", hvor de munkeklædte mænds kraftfulde stemmer, betagende lysshow, spektakulære visuelle effekter og imponerende koreografi går op i højeste enhed.
Munkekoret medbringer ud over eget rockband også de verdenskendte solister Amelia Brightman og Narcis Iustin Ianau.

Koncerten bliver ud over den store sal i Musikhuset i Århus den eneste mulighed i Jylland for at opleve og sige farvel til "Masters Of Chants", der har besluttet at sige stop imens successen stadig er enorm.

Det hele startede i 1999 og udviklede sig hurtigt til et sandt triumftog for bandet og dets producer Frank Peterson med et salg på over 10 millioner albums, over 2,5 millioner solgte billetter til koncerter kloden over, og guld- og platinplader i 18 lande.

For sidste gang vil Gregorian tage publikum med på deres fantastiske rejse gennem alle genrer og årtier med deres unikke fortolkninger af ikoniske pop og rock sange.

På den seneste turné var det bl.a. stort opsatte udgaver af Rammstein, Evanescence, Simon &"ˆGarfunkel, Bette Midler, Queen, Bruce Springsteen og Led Zeppelin.

GREGORIAN - Masters Of Chants Grande Finale "Final Chapter Tour"
Onsdag 24. Feb. Kl. 20
Royal Stage i Nordkraft Aalborg
Forsalg billetlugen.dk

Pressekontakt

Jørgen Nissen
  +45 98 12 21 89

Firma

Skråen i Nordkraft
Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg, Danmark

  +45 98 12 21 89

http://www.skraaen.dk

Modtag nyheder fra Skråen i Nordkraft på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire