Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/03-17   -   Pressemeddelelse

Stærk byggekampagne tager årets Detailhandelspris



Berlingskes Detailhandelspris 2017 tilfaldt 23. marts byggemarkedskæden STARK, der løb af med sejren foran Spar og H&M. Den prestigefulde pris blev givet for kampagnen ’Det skal bygges væk!’, som har skabt fremragende resultater for kæden takket være sit uhøjtidelige budskabsunivers i direkte øjenhøjde med målgruppen.

Den danske detailbranches førende virksomheder samledes 23. marts på restaurant Aamans Køkken i København for at fejre årets mest toneangivende aktører. Her blev STARK, der er Danmarks største leverandør til professionelle i byggeriet, hædret med Berlingskes Detailhandelspris 2017 for kampagnen ’Det skal bygges væk!’.

Detailhandelsprisen tildeles den aktør, som i årets løb har markeret sig stærkest inden for markedsføring og annoncering. Samtidig skal den bidrage til at inspirere og udfordre detailhandlen. Ud over STARK var H&M og Spar nominerede til den prestigefulde anerkendelse.

I øjenhøjde med kunderne

- Vi er utroligt stolte over at modtage Berlingskes Detailhandelspris og ser den som en stor cadeau til vores arbejde med at dyrke den tætte og troværdige dialog, der hver dag skaber værdi for kunderne, udtaler marketingdirektør Jesper Gaarde fra STARK og fortsætter:

- Vi ønsker altid at være så tilgængelige for kunderne som muligt. Vi hjælper dem, dér hvor de er, og når de har tid, med netop den uhøjtidelige, konstruktive og handlekraftige professionalisme i øjenhøjde, som indfanges i kampagnebudskabet ’Det skal bygges væk!’.

Tildelingen af Berlingskes Detailhandelspris sker ud fra en vurdering af, om kampagnen er trafikskabende og salgsskabende, og om den skaber loyalitet og fører til genkøb. Her har ’Det skal bygges væk!’ ramt lige i plet i forhold til målgruppen af professionelle håndværkere og selvbyggere.

Troværdig og lettilgængelig kommunikation

- I byggeriet handler den gode kunderelation i afgørende grad om, at kunden skal kunne stole på kvaliteten, uanset om det drejer sig om materialerne eller den faglige rådgivning. Det stiller høje krav til kommunikationen om at være lettilgængelig og troværdig, fortæller Jesper Gaarde.

Berlingskes Detailhandelspris er tidligere gået til Teleselskabet 3, Pandora, Salling, Irma samt Bianco Sko, og STARK skriver sig dermed ind i en særdeles eksklusiv skare af innovative markedskommunikatører.

Aftenen på Aamans Køkken var arrangeret af Detail-forum, som havde inviteret adm. direktør for Dansk Supermarked, Per Bank, som keynote speaker. Derudover blev endnu to store branchepriser uddelt: MMM-prisen, som siden 1981 er gået til en person eller virksomhed, der på særlig vis har haft betydning for den danske detail- eller engroshandel – samt Retail Entreprenurship Prisen, der siden lanceringen i 2006 er blevet tildelt den aktør, som ser eller skaber en stærk ny niche i markedet. Vinderne af de to priser var henholdsvis Lego og Morten Strunge.

Billeder


Pressekontakt


Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire