Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/07-15   -   Pressemeddelelse

Danmarks skarpeste selvbyggere udfordres til smukt bar-byggeri



Kun fantasien sætter grænser, når Smukfest i samarbejde med bl.a. STARK sætter 4 stk. partout-billetter på højkant. Billetterne går til selvbyggere med hænderne rigtigt skruet på og hovederne fulde af skæve idéer: De heldige vindere skal nemlig selv designe og opføre festivalens helt nye bar, P3-baren, på mindre end to døgn.

Med under tre uger til 36. udgave af Smukfest i bøgeskoven ved Skanderborg udlodder festivalen, der finder sted 5.-9. august, i samarbejde med bl.a. STARK 4 stk. partout-billetter.

Vinderne udtrækkes blandt kreative selvbyggere med styr på håndværket, der formår at bygge tørsten væk, når Smukfests nye festivalbar, P3-baren, skal designes og opføres. Ud over partout-billetterne får vinderne desuden et par JBS-guldunderbukser med indbygget mikrochip, der er designet specielt til årets festival.

Skæve idéer og håndværker-knowhow
”Det involverende koncept bag den nye bar er indbegrebet af alt det, som Smukfest står for: En skæg og udadvendt aktivitet, der skaber og videreudvikler de kvalitetsrammer, som år efter år kendetegner festivalen,” fortæller talsmand Poul Martin Bonde fra Smukfest og suppleres af marketingchef Jesper Gaarde fra STARK:

”Vi har i mange år været fast ’legekammerat’ for festivalen, så da muligheden for at bidrage til den nye bar opstod, sprang vi selvfølgelig til. Konkurrencen har fokus på godt håndværk, høj kvalitet og skæve ideer, og det er lige i Smukfests og STARKs ånd.”

Håndværksoplevelser på hele festivalen
Smukfests nye bar skal opføres i den del af festivalområdet, der kaldes ’De omvendte træer’, og den bliver opkaldt efter radiostationen P3, som har fast base her under festivalen. Selvbyggerne får knap to døgn til at fuldføre projektet, der skydes i gang med festivalåbningen onsdag 5. august kl. 15 og skal stå færdigt fredag 7. august om formiddagen.

Men derudover er rammerne næsten helt frie, og kun fantasien sætter grænser, forklarer Smukfests byggeleder Christer Steffensen. Han skal sammen med to repræsentanter fra Aarhus Tekniske Skole bistå de fire bar-byggere med at realisere bygge-idéerne.

”Vi håber på at få personer ind med nogle idéer, som vi ikke selv havde kunnet finde på. En del af konceptet er også, at selve byggeprocessen skal blive et trækplaster, så de andre gæster stopper op og tænker: Wow, det her ser vildt ud! Det bliver derfor ikke noget med fire lægter og en presenning over,” understreger han.

Ud over opførelsen af den nye bar kaster samarbejdet mellem Smukfest og STARK også i år en lang række andre håndværksoplevelser af sig for festivalens publikum. Gæsterne kan bl.a. kigge forbi i en ægte håndværkerbar i festivalens KomZuFort-område. Her får de lejlighed til at dyste i den klassiske håndværker-disciplin ’slå søm i’ om at blive festivalens ’starkeste’ deltager.

Selvbygger-konkurrencen løber frem til 4. august kl. 12, og alle kan deltage ved at sende en e-mail med et par ord om sig selv, hvad man kan bygge og nogle kreative ideer til christer@smukfest.dk

Billeder


Pressekontakt


Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire