Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/03-14   -   Pressemeddelelse

Ny viden til tusindvis af travle håndværkere



I byggeriet er viden vigtig for at kunne gøre tingene rigtigt første gang. Men i en travl hverdag, er det ikke altid nemt at få tid til at finde frem til den nyeste viden. Derfor giver STARK i løbet af foråret tusindvis af håndværkere landet over mulighed for at blive fagligt opdateret.

Et rullende klasseværelse i form af en truck, der foldes ud, er scenen, når STARK i løbet af foråret inviterer håndværkere i 19 byer inden for til en faglig opdatering. Det sker i forbindelse med byggemarkedskædens Håndværkermesser, hvor der under hver messe bliver udbudt seks 20 minutters oplæg til de besøgende. Oplæggene bevæger sig inden for seks temaer og vil være relevante for rigtig mange håndværkere.

Mange håndværkere har travlt og prioritere helt naturligt håndværket i hverdagen, og har ikke tid til at sætte sig ind i brugen af nye produkter eller i retningslinjer. Men selv en lille håndfuld ny viden kan give afkast på effektiviteten i hverdagen og dermed på bundlinjen.

”Vi er klar over at det, i en travl hverdag, er svært at få tid til at sætte sig på skolebænken, derfor har vi ledt efter en løsning, der er nem for håndværkeren og som giver en hurtig faglig opdatering. Vi vil give ekspertviden videre til den kvalitetsbevidste håndværker som så kan gå direkte ud og bruge det på byggepladsen. Det giver et mere effektivt byggeri og er en fordel for os alle” fortæller KaiOve Hoffmann, Produktgruppechef i STARK.

Viden gør byggeriet bedre
Som leverandør til byggeriet er det vigtigt for STARK, at de håndværkere der udfører opgaverne gør det rigtigt, så kunden får den rette kvalitet. Det er derfor der nu bliver sat fokus på at give viden videre til håndværkeren:

”I STARK har vi hele pakken til vores kunder, det er ikke kun materialer vi fokuserer på, det er også vores kunders forretning som vi vil hjælpe med at optimere og her er ny viden en hjørnesten. Derfor har vi også valgt at få undervisningen tættere på kunderne, så det er nemt og overskueligt og så er det selvfølgelig også noget som de kan bruge til noget i hverdagen,” forklarer KaiOve Hoffmann.

Flere steder i landet afholder tekniske skoler også længerevarende kurser i den lokale STARK forretning, hvor håndværkeren eksempelvis kan blive stilladscertificeret.

Om undervisningen i trucken
De seks oplæg varer 20 minutter efterfulgt af 20 minutters spørgetid og bliver afholdt af følgende leverandører til STARK: Icopal, Jeld-wen Sweedor, Rationel Vinduer, Sækko Industri, FF Tool og Unimerco.
Datoerne på Håndværkermesserne bliver offentliggjort lokalt i løbet af foråret.

Billeder


Pressekontakt


Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire