Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/10-13   -   Pressemeddelelse

Mere leje af byggemateriel i fremtiden



Det er penge ud af vinduet at have maskiner og andet materiel stående, hvis det kun bruges en gang imellem. Derfor kan det for mange små og mellemstore håndværkere betale sig at leje frem for at eje.

Mange håndværksvirksomheder har en god base af materiel, men kan være heldige at få ordrer i hus, hvor der er brug for ekstra materiel. Men så længe det ikke er sikkert at lignende ordrer kommer i bogen på fast basis, kan investering i nyt materiel blive en urentabel forretning. Og med et marked som stadig er præget af krisen, vinder materieludlejningen frem blandt håndværksvirksomhederne.

I byggecenter-kæden STARK, har man lagt mærke til udviklingen og har derfor øget fokus på materieludlejning i flere af forretningerne. I Glostrup bliver en helt ny materieludlejning åbnet i slutningen af oktober, mens det nye STARK Odense har sat endnu mere plads af til netop dette område. I Odense fortæller leder af materieludlejningen, Peter Lang, at den mere plads giver rum til udvidelse:

- Nu hvor vi har fået mere plads og vi også kan mærke, at der kommer flere kunder forbi udlejningen, ser jeg muligheder for at få mere materiel i vores park. Jeg køber selvfølgelig ikke ind bare for at have stående, men når der er efterspørgsel på maskiner som vi kan se en fremtid i, så køber vi dem ind. Og jeg tror på, at vi også nok skal få fyldt mere op.

Kloakmester vil leje mere
En af de virksomheder, der forudser at leje mere materiel i fremtiden er den odenseanske kloakmester N. C. Johansen. Her fortæller direktør Jan Johansen, at det simpelthen er for dårlig en forretning at købe nyt, når man får en opgave der kræver mere udstyr end det man har i forvejen.

- Jeg ser det som en meget bedre forretning at leje for os i fremtiden. Materiel er dyrt og hvis ikke vi bruger det ofte, så kan det slet ikke betale sig at have stående. Derfor er det jo så også vigtig, at der er en ordentlig service på det vi lejer. Det skal bare virke, være velsmurt og hvis der skulle ske noget, skal det kunne laves hurtigt. Det stiller krav til udlejeren og den service får vi altid hos STARK Odense, fortæller Jan Johansen.

Netop service er også det, der skal gøre forskellen når kunderne lejer materiel i eksempelvis STARK Odense. Derfor er Peter Lang også godt tilfreds med at have fået mere plads.

- I vores nye hal har vi fået bedre forhold for vores materiel. Alle maskiner står tørt og sikkert og vi har god plads til værkstedet hvor vi kan gøre udstyret klar til næste udlejer. Det gør, at vi kan sætte standarden højt og det skulle jo så gerne få endnu flere kunder i butikken, fortæller han.

Billeder


Pressekontakt


Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire