Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/09-13   -   Pressemeddelelse

Stærke tøjtrends indtager byggepladsen



Et kig på byggepladserne i Danmark viser tydeligt, at håndværkerne ikke længere går ens klædt og følger gamle traditioner. Det stiller krav til tøjleverandøren. Med Danmarks største beklædningsmagasin til håndværkeren har STARK sat sig for at give alle danske håndværkere det bedste og bredeste udvalg af kvalitetstøj.

STARKs nye beklædningsmagasin, der er byggemarkedets hidtil største, punkterer gamle fordomme om, at håndværkere skal gå klædt på en bestemt måde. Håndværkeren anno 2014 har tværtimod et stort udvalg af kvalitetsbeklædning og -fodtøj, som klæder ham på til opgaven, uden at han skal gå på kompromis med sin personlige stil.

Magasinet fra STARK er nu på gaden i mere end 50.000 eksemplarer og indeholder over 100 sider med stærke designs og smarte kvalitetssnit, der ruster den moderne håndværker til at løse hverdagens mange forskellige opgaver.

- Tendensen ude på byggepladserne er, at beklædning og fodtøj ikke længere kun skal være komfortabelt og praktisk. Den moderne håndværker ønsker robust og slidstærk beklædning, der også ser godt ud og kan bruges i fritiden, når man går ned ad gågaden eller skal ud og se en fodboldkamp, udtaler Allan Jakobsen, der er produktchef i STARK.

Kvalitetsbeklædning fra gamle klassikere til de nyeste trends
Blandt de mange nyheder, som lanceres i beklædningsmagasinet, er for eksempel sikkerhedsfodtøj i funky farver, flexfit caps i 24 forskellige modeller og arbejdsveste med indbyggede, batteridrevne varmelegemer. Men magasinet rummer også de helt klassiske kollektioner, og udvalget kan afprøves i STARKs byggemarkeder for professionelle landet over, hvilket vækker glæde hos håndværkerne.

- Vi er en større entreprenørforretning med en egenproduktion, der er opdelt i tre hovedfaggrupper med hver sin tøjtradition. Derfor er det vigtigt for os, at STARK altid kan levere et bredt udvalg, der både omfatter det mere traditionelle arbejdstøj og de nye, mere trendy kollektioner. Medarbejderne er sikre på at få tøj, som de bliver glade for, og vi sparer en masse tid, siger direktør Torben Balmer fra entreprenørfirmaet MMT A/S i Hadsten, der beskæftiger mellem 110 og 140 faglærte.

Hos STARK står kundernes behov i centrum, og byggemarkedet arbejder derfor målrettet på at lette kundernes arbejdsdag ved at give dem netop de redskaber, der skal til, for at de bliver endnu mere effektivt klædt på til opgaverne. STARK leverer en lang række services inden for beklædning og fodtøj, som tilpasses den enkelte kunde, og kunderne kan bl.a. få lavet opmåling i butikkerne, få påtrykt firmalogoer og medarbejdernavne på beklædning og fodtøj samt få pakket og leveret beklædning og fodtøj, der er sorteret i kasser til den enkelte medarbejder.

Sammen med det nye beklædningskatalog har STARK lanceret en YouTube-video, der viser styrken og spændvidden inden for beklædning og fodtøj til håndværkeren anno 2014.

Billeder


Pressekontakt


Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire