Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/08-12   -   Pressemeddelelse

STARK flytter på Djursland



Med udgangen af september måned, vil STARKs aktiviteter i Kolind blive flyttet til de nærliggende forretninger på Djursland.

For at STARK fortsat kan tilbyde den service og rådgivning som byggemarkedet er kendt for, vil STARK Kolinds aktiviteter blive flyttet ud i de nærliggende forretninger i Rønde, Hornslet, Ebeltoft og Grenå. Flytningen sker med udgangen af september. I flere lokale medier er der fejlagtigt skrevet udgangen af august, men STARK oplyser at flytningen altså først sker en måned senere.

- Kravet til øget åbningstid betyder, at det er vanskeligt at bemande en mindre forretning, når åbningstiden er fra kl. 7.00 mandag morgen til søndag kl. 14.00. Samtidig har vi selv krav til høj faglighed, når kunderne ønsker at møde os. Det betyder desværre at vi i byggemarkedet i Kolind ikke har de fornødne ressourcer til at imødekomme disse krav.. Det tager vi konsekvensen af, siger administrerende direktør Lars Hansen fra STARK.

Viden flytter med
Ni af de ansatte er tilbudt arbejde i øvrige STARK forretninger på Djursland. Det er dermed håbet, at medarbejdernes viden bliver bevaret i STARK regi. Det glæder Lars Hansen.

- Hos STARK er det afgørende med dygtige medarbejdere, der kan rådgive både vores private og professionelle kunder. Derfor glæder det mig, at vi har mulighed for at bevare arbejdspladser, samtidig med at vi kan styrke de andre forretninger på Djursland med 9 dygtige medarbejdere, siger Lars Hansen.

STARK står stærkt
Ifølge Lars Hansen er det især det fastfrosne boligmarked og mangel på friværdi i ejendomme, der rammer STARK på omsætningen. Den manglende handel med huse betyder, at langt færre huskøbere end tidligere går i gang med renoveringer.

STARK Kolind har sidste åbningsdag den 30. september, men STARK er også efter september stærkt repræsenteret på Djursland. Der er således forretninger i Rønde, Ebeltoft, Hornslet og Grenaa.

- Fra Kolind er der 12 minutter i bil til vores topmoderne butik i Rønde, og vi håber naturligvis, at vi kan fastholde vores erhvervskunder fra Kolind i de andre af vores lokale forretninger, siger Lars Hansen.

Billeder


Pressekontakt


Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire