Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/06-10   -   Pressemeddelelse

STARK lancerer ny industriafdeling



Nu bliver det lettere at gennemføre projekter mere effektivt i den træbearbejdende industri. Møller & Sørensen er nemlig blevet en selvstændig enhed i STARK og har skiftet navn til STARK Industri.

Med ønsket om at kombinere specialistviden inden for plader med adgang til alt, hvad der skal bruges til det konkrete projekt af byggematerialer, lanceres STARK Industri. Med STARK Industri får pladebranchen en styrket samarbejdspartner, der i høj grad er koncentreret om kundernes ønsker og behov.

"I og med det tidligere Møller & Sørensen bliver en 100 % integreret del af STARK, så kan vi udnytte STARKs ekspertise på områder som logistik, lager og administration, hvilket betyder, at vi kan koncentrere os bedre om kunderne. Når vi ikke bliver begravet i administrativt arbejde, så kan vi give bedre og mere grundig rådgivning. Samtidig gør vi det muligt for vores kunder at samle deres køb hos en samarbejdspartner, hvorved hverdagen effektiviseres og bundlinjen optimeres. Fordelene er nemme at få øje på", siger Jon Rosager Juhl, Direktør STARK Industri

Montana ser mange fordele
Med Møller & Sørensens 83 år i branchen er der blevet oparbejdet et solidt branche- og produktkendskab, som har gjort virksomheden til en kompetent sparringspartner i relation til produktion og produktudvikling. Derfor har Montana haft Møller & Sørensen som leverandør på MDF-plader i flere år. Og Montana ser mange fordele ved, at samarbejdet nu udvides igennem STARK Industri.

"Møller & Sørensen er bestemt en god leverandør med de helt rigtige produkter og konkurrencedygtige priser. Desuden yder de en høj leveringsservice og har gode og erfarende medarbejdere. Relationerne er gode og vi er glade for samarbejdet. Jeg ser det som en fordel, at Møller & Sørensen bliver til STARK Industri. STARK er kendt som en professionel virksomhed og vi har stadig det rigtige produktprogram på MDF-plader og samme kontaktpersoner som før", siger Jan Rasmussen, Logistik og indkøbschef hos Montana

For nylig har Montana blandt andet fået hjælp til at få Svanemærket en del af produktsortimentet, og det vil også fremover være de kendte kompetencer, som STARK Industri kan tilbyde deres samarbejdspartnere.

"Jeg var meget tilfreds med samarbejdet omkring opnåelse af Svanemærkning på Montanas produkter. Det var super godt – det er helt sikkert", Jesper Kerff Nielsen, Produktionsingeniør hos Montana

Møller & Sørensen skiftede navn til STARK Industri den 1. maj 2010. De fysiske rammer for hovedsædet flyttes fra Odense til Niels Finsensvej 17, 7100 Vejle.

Billeder


Pressekontakt


Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire