Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/12-17   -   Pressemeddelelse

STARK donerer knap en kvart mio. til kampen mod kræft



Byggemarkedskæden STARK har i 2017 sat fokus på mænd og kræft i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Sammen med kunder, medarbejdere og leverandører har kæden bl.a. lavet flere indsamlingsinitiativer. Det er blevet til en samlet donation på knap 250.000 kr., som fredag den 8. december blev overrakt til direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen.

Danmarks førende leverandør til professionelle håndværkere, byggemarkedskæden STARK, har i årets løb sat mænd og kræft på dagsordenen i tilknytning til kampagnen Mand det nytter fra Kræftens Bekæmpelse. Kæden har bl.a. lanceret en række initiativer, hvor medarbejdere, kunder og leverandører sammen har samlet ind til støtte af arbejdet i Kræftens Bekæmpelse.

Resultatet er en donation på 245.801 kr., som STARKs adm. direktør Britta K. Stenholt overrakte til direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen fredag den 8. december. Overrækkelsen fandt sted i STARK Glostrup, og Leif Vestergaard Pedersen udtaler:

- Det er virkeligt et flot indsamlingsresultat, som STARK står bag. Hver en krone tæller, og de mange penge fra STARK er med til at gøre en forskel i vores arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

En vedkommende sag, der berører alle

Fra STARKs side understreger Britta K. Stenholt, at budskaberne om forebyggelse og godt helbred er vigtige at få bredt ud. Det handler nemlig ikke kun om mændene selv, men også om deres familier, venner og kolleger:

- Kræft er en vedkommende sag, der berører hele befolkningen, og vi støtter, fordi det nytter, siger Britta K. Stenholt og fortsætter:

- Vi er glade for samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse. Samarbejdet er stærkt, fordi vi sammen kan nå en målgruppe, der ellers kan være svær at få i tale om emnet. At vi i fællesskab får sat fokus på mænd og kræft er utrolig vigtigt, og uden den flotte opbakning fra kunder, medarbejdere og leverandører var det ikke lykkedes med så flot et resultat, som vi ser i dag.

Får mændene mere direkte i tale

- En af gevinsterne ved det gode samarbejde med STARK er, at vi har fået kommunikeret vores budskaber mere direkte ud til danske mænd om symptomer på kræft, og om hvilke symptomer man skal reagere på og søge læge, supplerer Leif Vestergaard Pedersen.

Initiativerne hos STARK har i 2017 blandt andet omfattet salg af støtteprodukter på årets populære STARK Racing-arrangementer samt bæreposesalg i samtlige af kædens 72 forretninger landet over.

Derudover har STARK i samarbejde med flere leverandører kørt en Mand det nytter-kampagne med støtteprodukter under kædens landsdækkende fødselsdagskampagne i august og september. Også juli måneds SelvByg-uge havde fokus på Mand det nytter. Her donerede STARK hele ugen 1 kr. til Kræftens Bekæmpelse for hver eneste transaktion med SelvByg-kort i forretningerne.

STARK har desuden uddelt over 60.000 Mand det nytter håndværker-t-shirts i forbindelse med sine velbesøgte Håndværkerfestivaler over hele landet. Kampagnelogoet har derudover været en integreret del af hele kædens visuelle kommunikation i 2017 – lige fra skiltningen i forretningerne til medarbejdernes e-mail-signaturer.

Billeder


Pressekontakt


Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire