Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/03-18   -   Pressemeddelelse

Nu skal al tropisk træ i STARK være certificeret bæredygtigt



Når STARK, landets førende leverandør af byggematerialer, køber tropisk træ hjem, vil det fremover være 100% certificeret bæredygtigt. Adm. direktør i STARK, Britta K. Stenholt, kalder det for en vigtig milepæl, men peger samtidig på, at man endnu ikke er i mål.

I uge 12 er det FSC® Uge, og i den anledning meddeler byggemarkedskæden STARK, at man fremover udelukkende køber tropisk træ, der er certificeret, hjem til kædens 72 trælaster landet over.

Alt tropisk træ i STARK vil dermed kunne spores tilbage til den skov, hvor det er fældet, og have den nødvendige dokumentation til fx at blive brugt i et bæredygtigt DGNB-byggeri. STARK har med mere end 4.500 certificerede varenumre Danmarks største udvalg af bæredygtige byggematerialer.

Vigtig milepæl – 100% certificeret tropisk træ

- Jeg er stolt over, at vi nu er nået dertil, hvor 100% af det tropiske træ, vi henter hjem, er certificeret bæredygtigt. Det er en vigtig milepæl i arbejdet med at gøre bæredygtigt træ tilgængeligt for vores kunder, fortæller adm. direktør i STARK, Britta K. Stenholt, og uddyber om baggrunden for udmeldingen:

- FSC Ugen er en rigtig god anledning til at sætte fokus på bæredygtigt byggeri og til at fejre, hvor langt vi er kommet i branchen. Fx stiller de fleste offentlige bygherrer og et voksende antal private nu krav om brug af bæredygtigt træ i deres byggeprojekter. Det er noget, der virkelig rykker ved efterspørgslen på certificerede byggematerialer.

10-års jubilæum, men langt fra i mål

STARK kan i år fejre 10-års jubilæum som certificeret, men ifølge Britta K. Stenholt er der stadig lang vej til målet:

- Der er sket utroligt meget, siden vi som den første byggemarkedskæde herhjemme blev FSC og PEFC™ certificeret i 2008. Men der er stadig sten, der skal ryddes af vejen. Lige nu er én af de allerstørste udfordringer, at det er svært og tidskrævende for små og mellemstore håndværksvirksomheder at bygge bæredygtigt, forklarer Britta K. Stenholt og afslutter:

- I STARK har vi et ansvar for at gøre det lettere for vores kunder at bygge bæredygtigt. Det ansvar løfter vi bl.a. ved dels at arbejde benhårdt på at sikre materialernes tilgængelighed og sikre korrekt dokumentation, dels ved at tilbyde markedets stærkeste rådgivning.


STARK FSC Licenskode: FSC®C004720

STARK FSC CoC-certificeringskode: NC-COC-012344

STARK PEFC CoC-certificeringskode: NC-PEFC/COC-000078


STARK er Danmarks førende leverandør af byggematerialer. Byggemarkedskæden er landsdækkende med 72 trælaster i Danmark og Grønland og beskæftiger ca. 2.600 medarbejdere. STARK er en del af STARK GROUP A/S, der er Nordens største forhandler og distributør af byggematerialer.

Billeder


Pressekontakt


Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire