Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/06-18   -   Pressemeddelelse

Stærk kampagne retter spotlyset mod hverdagens helte



Håndværkerne er heltene, der knokler i døgndrift og udgør en del af rygraden i det danske samfund. STARK lancerer nu et kommunikationsunivers, som hylder alle, der kan deres håndværk – og sætter en tyk streg under den forpligtelse, det er at være håndværkernes foretrukne samarbejdspartner.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er de danske håndværkere en af de faggrupper, der arbejder flest timer, og samtidig har de øget effektiviteten i deres arbejde markant over de seneste 10 år.

- Eller med andre ord: Håndværkerne er hverdagens helte, der møder op på byggepladsen, før fanden har fået sikkerhedssko på, og som stadig står i projektørlyset om aftenen, længe efter at kontorernes skrivebordslamper er blevet slukket, udtaler kommerciel direktør i STARK Søren Lund.

Står bag dem, der kan deres håndværk

Byggecenterkæden har derfor netop lanceret et nyt kommunikationsunivers på tværs af kanaler, der er udformet som en hyldest til alle, som har hænderne helt rigtigt skruet på, under slagordet ”Vi står bag dem, der kan deres håndværk.”

Det betyder bl.a., at STARK i annoncer og reklamefilm sætter langt større fokus på håndværkeren via casting af virkelige håndværkere, ligesom kommunikationen får et mere ensartet visuelt udtryk.

Men det nye kommunikationsunivers er også en tyk streg under den store forpligtelse, STARK har som håndværkerens foretrukne samarbejdspartner. Søren Lund fortæller:

- Vi skærer ind til STARKs grundlæggende DNA med korte, præcise budskaber uden dikkedarer og med glimt i øjet. STARK er markedsledende leverandør, og det forpligter os til hver eneste dag at holde fingeren på byggepladsens puls, kommunikere i øjenhøjde med håndværkerne og arbejde ligeså hårdt som dem.

- Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan forbedre os og hjælpe håndværkerne bedre, uanset om det gælder vores sortiment, service, logistik eller rådgivning. Det er hele grundlaget for vores strategi, at vi sætter håndværkeren i centrum for alt, hvad vi gør, og det udmønter sig nu også tydeligt i vores kommunikation, siger han.

Lanceringen af det nye kommunikationsunivers lægger sig dermed i naturlig forlængelse af kædens seneste tiltag, der bl.a. består i en ny stærk webshop udviklet til håndværkernes travle arbejdsdag, et garantisortiment bestående af de 1000 mest afhentede byggematerialer samt skræddersyede containerløsninger til byggepladsen, som STARK løbende fylder op med byggevarer.

STARK er Danmarks førende leverandør af byggematerialer. Byggecenterkæden er landsdækkende med 72 trælaster i Danmark og Grønland og beskæftiger ca. 2.600 medarbejdere. STARK er en del af STARK GROUP A/S, der er Nordens største forhandler og distributør af byggematerialer.

Billeder


Pressekontakt


Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire