Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/08-18   -   Pressemeddelelse

STARK Racing satser på sejrsfest for hundredvis af håndværkere



Stig ind. Gas op. Vind. Casper Elgaard og STARK Racing har haft et forrygende forår i Danmarks bedste motorsportsserie, DTC. Der er lagt op til racerløb i særklasse, når STARK samler håndværkere fra hele Sjælland til Copenhagen Historic Grand Prix.

I weekenden d. 4.-5. august løber Copenhagen Historic Grand Prix af stablen med femte afdeling af Danmarks bedste motorsportsserie – Mascot DTC – der sæsonen igennem byder på motorsport i international topklasse.

Flere end 800 håndværkere fra hele Sjælland står klar i VIP-området hos STARK Racing, der både på og uden for banerne har haft en succesrig sæson indtil videre. Lige nu er det således tidligere DTC-mester Kasper H. Jensen fra STARK Racing, der indtager førstepladsen med et solidt forspring ned til nummer to, mens holdets anden kører Max Klinkby-Silver ligger på en fjerdeplads kun få point fra tredjepladsen. STARK Racing fører desuden teammesterskabet.

Kørere i topform med feltets stærkeste team i ryggen

Der er derfor ikke noget at sige til, at sportsdirektør Casper Elgaard har høje forventninger til weekendens løb, som traditionen tro køres på den ca. 2,4 km lange bybane ved Bellahøj i det nordvestlige København:

- Både Kasper og Max har fundet topformen, og vi har samlet feltets stærkeste team omkring dem, så jeg tror på, at vi kommer igennem weekenden med flotte resultater. Vi glæder os under alle omstændigheder til at komme ud og give alle gæster en fantastisk motorsportsoplevelse, siger han.

Oplevelser helt inde fra motorsportens maskinrum

STARK Racings VIP-område ligger direkte ud til et af banens sværeste sving, så håndværkere, medarbejdere og øvrige gæster får masser af mulighed for at opleve motorlarmen, de hvinende dæk og trykket fra bilerne, der drøner forbi, helt tæt på.

STARK Racing byder indenfor til et program, der er pakket med eksklusive oplevelser helt inde fra motorsportens maskinrum. Det inkluderer bl.a. introduktion til løbet og bybanens særlige udfordringer ved Casper Elgaard samt guidede rundture med mulighed for at opleve bilerne og møde de øvrige hold og klasser.

Endelig kigger både Kasper H. Jensen og Max Klinkby-Silver forbi VIP-området, så gæsterne kan få skrevet autografer og taget billeder samt høre nærmere om livet som professionel racerkører. Kommerciel direktør i STARK Søren Lund fortæller:

- Vores kernekunder interesserer sig for ræs. Hvert år bliver der større rift om billetterne til vores VIP-arrangementer, der i år har været totalt udsolgt. Vi har bygget et stærkt koncept op, som kunderne står i kø for at komme med til. Og så er det bare fantastisk at se, hvordan det denne sæson er lykkedes for holdet med Casper i spidsen at omsætte kompetencer og effektivt teamwork til flotte resultater.

STARK er Danmarks førende leverandør af byggematerialer. Byggecenterkæden er landsdækkende med 72 trælaster i Danmark og Grønland og beskæftiger ca. 2.600 medarbejdere. STARK er en del af STARK GROUP A/S, der er Nordens største forhandler og distributør af byggematerialer.

Billeder


Pressekontakt

Anne Høeg
PR- og kommunikationskonsulent
  +45 27 79 98 73

Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire