Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/08-18   -   Pressemeddelelse

Helt nyt: Hologram-håndværker på telefonen giver gode råd



Byggecenterkæden STARK tager begrebet kundeservice til helt nye højder med banebrydende hologram-teknologi.

Du kender sikkert hologrammer fra Star Wars, hvor apparater kan fremkalde personer i fuld figur, som man ganske livagtigt kan tale med.

Nu er teknologien endelig mulig via din telefon, da byggecenterkæden STARK lancerer deres nye App ’Starki,’ der som den første på markedet kan lave ægte hologrammer.

Når du vender telefonen vandret og åbner appen, kan du således få en STARK-medarbejder frem, der som hologram kan se dit arbejde og give dig gode råd. Lanceringen af ’Starki’ sker i anledningen af STARKs fødselsdag, der starter torsdag den 23. august.

-Vi har fået fingre i teknologien gennem vores samarbejdspartner i Asien, og da vi bryster os af vores 24-timers kundeservice og rådgivning, er det et oplagt skridt at tage, siger Søren Lund, kommerciel direktør i STARK.

Ingen tyngdekraft

Medarbejderen, der dukker op som hologram, sidder fysisk et andet sted, men vil i real time kunne se, hvad du laver, og hurtigt finde fejlen eller give et godt råd.

Hologram-teknologien tillader medarbejderen, der måler cirka 15 cm i højden fra telefonens overflade, at vende sig rundt og se alt, hvad der er rundt om ham eller hende.

-Næste skridt i teknologien er, at hologram-medarbejderen vil kunne hoppe af skærmen og gå rundt på gulve, vægge og loft for at nærstudere ens arbejde. Som hologrammer er de nemlig ikke bundet af tyngdekraften, fortæller Søren Lund, der tydeligvis ikke selv er bundet af begrænsninger.

Livet som hologram

For håndværkere vil teknologien gøre livet meget nemmere på byggepladsen, hvor man ofte kan blive i tvivl om udførelsen af et stykke arbejde eller mangle et godt råd.

STARK har derfor samlet 150 af Danmarks dygtigste håndværkere fordelt over alle faggrupper, der døgnet rundt sidder klar til at blive sendt rundt som hologrammer på byggepladser over alt i Danmark.

En af dem er tømrermester Peter Hansen, der med 30 års erfaring kan hjælpe med de fleste udfordringer, når det gælder tømrerarbejde.

Efter et par år med ondt i ryggen passer det ham fint at kunne hjælpe fra en blød stol i STARKs hovedkvarter.

-Som hologram skal jeg blot rejse mig op, når kunden tilkalder mig via appen, og vupti, så står jeg på en byggeplads i Esbjerg, hvor jeg hurtigt kan få et overblik og hjælpe kunden, siger Peter Hansen, der kun har én anke mod den nye teknologi:

-Hvis kunden ved en fejl kalder mig frem nede i lommen, så er det fuldstændig mørkt, og det kan godt være lidt trist at sidde dernede og vente på, at de opdager fejlen, forklarer tømrermesteren, hvis nye job unægtelig giver udtrykket ’lommeopkald’ en helt ny betydning.

STARK er Danmarks førende leverandør af byggematerialer. Vi er landsdækkende med 72 trælaster i Danmark og Grønland og beskæftiger ca. 2.600 medarbejdere. STARK er en del af STARK GROUP A/S, der er Nordens største forhandler og distributør af byggematerialer.

Vi jagter hele tiden nye måder at gøre arbejdsdagen nemmere for håndværkerne på. Men måske synes du alligevel, at hologram-håndværkeren på mobilen lyder lidt for god til at være sand? Så læs mere i linket nedenfor.



Relevant information

Læs mere om vores fødselsdagslanceringer:
https://www.stark.dk/hiphiphurra


Billeder


Pressekontakt

Anne Høeg
PR- og kommunikationskonsulent
  +45 27 79 98 73

Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire