Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/03-20   -   Pressemeddelelse

STARK lukker i Struer og konsoliderer forretningen i Holstebro

STARK flytter aktiviteterne i Struer til forretningen i Holstebro. Her kan STARK tilbyde kunderne større vareudvalg, flere rådgivere og bedre mulighed for at håndtere store opgaver.

STARK lukker sin forretning i Struer og flytter aktiviteterne til den eksisterende STARK-forretning i Holstebro. Dermed tager STARK konsekvensen af faldende aktivitet i lokalområdet omkring Struer.

- En stor del af vores kunder i Struer søger i forvejen mod Holstebro og andre større byer, hvor de har en stigende del af deres aktiviteter. Det har de gjort gennem længere tid. Derfor vælger vi nu at konsolidere vores forretning i Holstebro. Her kan vi bedre opfylde vores kunders krav om stort vareudvalg, høj service og adgang til rådgivning på et højt, fagligt niveau alle syv dage om ugen, siger Mads Brejnholt Madsen, salgsdirektør i STARK.

Der er mindre end 15 minutters kørsel mellem de to forretninger. Mange af STARKs nuværende kunder i Struer har i forvejen deres gang hos STARK i Holstebro. Derudover fører de ofte deres dialog med STARK over telefon og mail. Det betyder også, at to tredjedele af omsætningen ikke er knyttet til forretningen i Struer, men allerede betjenes fra eller kan flyttes til andre afdelinger i STARK.

Især for de professionelle kunder er der flere fordele ved at samle aktiviteterne i Holstebro. Det gælder bl.a.:

• Større udvalg af varer og byggematerialer.
• Bedre mulighed for at håndtere store og komplekse opgaver.
• Flere medarbejdere og dermed bedre adgang til faglig rådgivning.
• Direkte adgang til et garantisortiment på 1.000 varenumre, der altid findes på hylderne i STARK.
• Landsdækkende leveringsservice: én kunde, én kontakt, én konto.
• Udbringning af varer morgen og eftermiddag samme dag, som kunden bestiller.

- Der tales meget om afmatning i byggeriet, men overordnet oplever vi markedet som stabilt. Siden nytår har STARK da også tilføjet to nye forretninger i Østjylland og afventer p.t. godkendelse af opkøbet af fire forretninger på Sydfyn, men vi vurderer og tilpasser os hele tiden markedet, siger Mads Brejnholt Madsen.

Både de lokale kunder og medarbejdere er blevet orienteret om den forestående lukning.

Der arbejder 12 medarbejdere i forretningen i Struer. Halvdelen af medarbejderne vil blive tilbudt andet arbejde i STARK i lokalområdet, mens de resterende vil få hjælp til at finde andet arbejde, bl.a. i form af konsulentbistand.

Fakta om STARK Danmark:

STARK Danmark A/S er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 73 byggecentre i Danmark og 6 i Grønland. STARK Danmark A/S tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. STARK Danmark A/S beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.

Pressekontakt

STARK Kommunikation
Kommunikation
  27 79 98 73

Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire