Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/07-20   -   Pressemeddelelse

Danmarks første bæredygtige byggemarked overgår egne forventninger



I februar åbnede STARK Danmarks første bæredygtige byggemarked. Den 5.500 kvadratmeter store forretning i Hørsholm er et led i byggemarkedskædens ambition om at gøre det nemmere for håndværkerne at bygge bæredygtigt. Indtil videre overgår forretningen alle forventninger, lyder det fra trælastdirektør.

Lige siden Danmarks første bæredygtige byggemarked slog dørene op, har der været fuldt tryk på. Kunderne er valfartet til forretningen i Kokkedal Industripark siden den 4. februar, og har trodset den økonomiske krise, der med corona-epidemien skyllede ind over Danmark.

I STARK er man glade for den store interesse, der har været for forretningen i det nordsjællandske. Håbet er, at den som en såkaldt ’flagship store’ kan medvirke til at øge interessen for bæredygtigt byggeri. Det er da også en stolt trælastdirektør, der nu gør status over det første halvår.

- Det har været overvældende, hvor stor interessen for forretningen har vist sig at være. Vores 25 mand har masser at lave, og vi har på få måneder omsat for langt mere, end vi havde turdet håbet på og budgetteret med, siger trælastdirektør i STARK Hørsholm Jonathan Bisgaard.

Den gode start for den bæredygtige trælast vækker også stor glæde hos STARK Danmarks adm. direktør Britta K. Stenholt.

- For tre år siden besluttede vi i STARK, at vi ville være på forkant med den bæredygtige udvikling som leverandør til professionelle håndværkere og entreprenører. Trælasten i Hørsholm er indbegrebet af det ønske, siger Britta K. Stenholt.

Hun forudser, at interessen for bæredygtigt byggeri vil stige endnu mere de kommende år, ikke mindst fordi der efter coronakrisen er et udbredt ønske om en ’grøn genstart’ af økonomien.

Bredt og bæredygtigt sortiment er trækplaster
Med sine 5.500 kvadratmeter og mange varenumre favner STARK Hørsholm bredt. Uanset om man er murer, tømrer, gør-det-selv-mand eller noget helt fjerde, så har forretningen de rette fagspecifikke varer på hylderne, fortæller Jonathan Bisgaard.

- Udover vores bæredygtige fokus har vi uden tvivl et bredere sortiment end mange andre steder. Man ser ofte i byggemarkeder, at der er fokus på et bestemt felt, men vi favner meget bredt. Derfor går vores kunder sjældent forgæves, og hvis vi lige mangler en speciel skrue, som kunden er på udkig efter, så går vi altid den ekstra mil for at skaffe den til kunden, siger Jonathan Bisgaard.

STARK Hørsholm oplever også voksende interesse for udlejningsmaskiner. Også her er der fokus på bæredygtighed med to typer af klimavenlige udlejningsmaskiner: Dels nul-emissionsmaskiner, som er batteridrevne og 100 pct. emissions- og støjfri. Dels større maskiner, der er drevet af bæredygtig HVO-diesel, der udleder 90 pct. mindre CO2 end traditionel diesel.

Fakta om STARK Hørsholm

• STARK Hørsholm åbnede d. 4. februar 2020 og er på 10.000 m2 i alt, heraf 5.000 m2 under tag med butik på 1.300 m2.
• Forretningen er bygget med henblik på DGNB-certificering, der er den mest udbredte standard for bæredygtigt byggeri i Danmark.
• Indretningen er også bæredygtig. Fx er alle møbler lavet af genbrugsplast, alle låger i caféen er fremstillet af gamle Cola-plasticflasker og alle lyskilder er lavenergi-LED.
• Konkret er der benyttet FSC og PEFC-certificeret træ samt andre miljømærkede produkter til byggeriet. Det sikrer et sundt indeklima for kunder og medarbejdere. Kloaksystemet er klar til fremtidens større regnmængder, og bygningerne er indrettet fleksibelt, så funktionen kan ændres med mindst mulige klimaaftryk.
• Alle gaffeltrucks kører på el (det gør de i alle STARK-forretninger).
• Elektroniske hyldeforkanter viser ikke kun priser, men angiver også bæredygtige produkter.


STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 72 byggecentre i Danmark og 6 i Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.

Billeder


Pressekontakt

STARK Kommunikation
Kommunikation
  27 79 98 73

Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire