Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/04-21   -   Pressemeddelelse

STARK udvider forretningen med drive-in depotrum



Under navnet STARK PIT vil byggecenterkæden tilbyde kunderne drive-in depotrum, der ligger der, hvor håndværkerne alligevel køber værktøj og byggematerialer. De første depotrum åbner i Viby – flere er på vej.

STARK PIT er et nyt tilbud til håndværkerne, der har brug for ekstra plads til deres værktøj og byggematerialer: Isolerede depotrum, der ligger i forbindelse med en STARK trælast, hvor håndværkerne alligevel ofte kommer. STARK kan også levere varer direkte i depotrummet, så de kan afhentes, når det passer kunderne.

”Med STARK PIT vil vi tilbyde vores kunder endnu en service, der kan gøre deres hverdag lettere og mere effektiv. Det gælder især de mindre håndværkere, der har brug for noget ekstra plads og den fleksibilitet, som vi kan tilbyde dem med et depotrum i forbindelse med trælasten,” siger regionsdirektør i STARK Kim Bomholt.

Depotrummene er på mellem 30 og 100 m3, og kunderne får adgang til deres depotrum døgnet rundt. Trygheden er i top med videoovervågning, og alle depotrum er isolerede og frostsikre. Depotrummene har også porte, der er så brede, at kunderne kan køre deres varevogne eller trailere helt tæt på det, de skal hente eller aflevere. Det kan for eksempel være byggematerialer, forskellige former for værktøj, mindre maskiner og maling.

Et marked for ekstra kvadratmeter

”STARK PIT er et nyt forretningsområde for os og et udtryk for, at vi hele tiden ønsker at udvide vores tilbud til håndværkerne med nogle services, som kan hjælpe dem i en travl hverdag. Vi har lavet nogle grundige undersøgelser og kan se, at der er et marked for at tilbyde håndværkerne nogle ekstra kvadratmeter af høj kvalitet med god tilgængelighed. Ikke mindst fordi placeringen i forbindelse med STARKs forretninger giver nogle praktiske fordele for mange af vores kunder. Bl.a. kan vi levere varer direkte i depotrummene, som håndværkerne så kan afhente udenfor normal åbningstid,” siger adm. direktør i STARK Britta Korre Stenholt om det nye initiativ.

Håndværkerne skal heller ikke bekymre sig om lange bindingsperioder, men kan leje og opsige depotrum efter behov.

Første STARK PIT er netop åbnet hos STARK i Viby J. På sigt skal depot-konceptet rulles ud til flere lokationer i Danmark.


For yderligere oplysninger, kontakt kommunikationschef Jens Velling, jevel@stark.dk, mob. 2840 9998.
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 81 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.

Billeder


Pressekontakt

STARK Kommunikation
Kommunikation
  27 79 98 73

Firma

STARK
Skanderborgvej 266
8260 Viby J., Danmark

  89343415

http://stark.dk

Modtag nyheder fra STARK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire