Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/01-13   -   Pressemeddelelse

Skanderborgensisk hostingselskab leger David og Goliat med den danske hostingelite

Med en nylig satsning i millionklassen i den internationalt anerkendte 2. generations firewall fra Fortinet, skyder Zitcom igen med drillende sten efter de danske hostinggiganter. Investeringen er blot et led i en lang kæde af tiltag, der understreger virksomhedens investeringsvillighed i forhold til at udfordre de store drenge på kvalitet, innovation og omstillingsparathed.

Den jyske hostingvirksomhed Zitcom A/S har med 12 års kontinuerlig vækst og en lang række tilhørende vækstpriser boret sine rødder godt og grundigt ned i det danske hostingmarkeds muld. Zitcom har i dag mere end 50 medarbejdere og omsætter årligt for over 60 millioner kr. Oprindeligt og med udgangspunkt i de mindre virksomheder, har virksomhedens strategi igennem årene udviklet sig til også at omfatte mellemstore- og senest kunder i enterpriseklassen. Det er netop igennem de seneste par år, at Zitcom over flere omgange har haft den store tegnebog fremme, hvilket Zitcoms Adm. Direktør Pelle Martin Smidt begrunder således:

"Vi føler os rigtig godt tilpas på markedet for små- og mellemstore virksomheder, men det har altid været vores hensigt at søge nye markedssegmenter, når vores datacenter og hosting løsninger blev tilstrækkelig modne til at imødekomme de strenge krav som enterprisemarkedet stiller til deres leverandører. Det er desuden pga. de høje krav til faglige kompetencer, fleksibilitet og indlevelse i den enkelte kundes løsning, at vi mener, der er rigeligt med plads til os blandt de helt store spillere. Herved ønsker vi selvfølgelig også at tilbyde vores nuværende kunder det bedst mulige hostingmiljø."

Fortinet udvikler og producerer Firewalls, der verden over har opnået status som frontløber for den næste generation af firewalls. Det er bl.a. Fortinets unikke egenskab til at differentiere mellem skadelige og ikke skadelige applikationer, -brugere og -indhold, som adskiller dem fra andre kendte Firewalls. En Fortinet Firewall er en investering i millionklassen, hvorfor den normalt kun henvender sig til meget store internationale virksomheder - eksempelvis Siemens og VMware. Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at ikke mange hostingvirksomheder i Danmark har valgt denne løsning. Hertil kommenterer Pelle:

"Medierne fortæller om flere og flere hostingudbydere, som bliver ramt af altid mere snedige og sofistikerede angreb, hvilket ofte betyder katastrofale nedetider eller mængder af datatab for deres kunder. Jeg vil gerne understrege, at vi bestemt også er blevet ramt af internettets forskellige sabotører. Vi har blot udnyttet vores knowhow og investeret mange og lange aftener i at opbygge et netværk og en it-infrastruktur, som kan modstå sådanne angreb og altid levere et stabilt miljø til vores kunder. Fortinet Firewallen er vores senest anskaffede våben til at imødekomme morgendagens udfordringer og forventninger fra vores kunder."

Zitcom har foruden den omtalte investering videre bemærket sig i 2012, ved at blive den første og eneste VMware vCloud certificerede hostingudbyder i Danmark. Det er bestemt en virksomhed, som bliver spændende at følge udviklingen på fremover.

Relevant information

http://www.zitcom.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Zitcom A/S
Danmarksvej 26
8660 Skanderborg, Danmark

  70 40 00 00

http://www.zitcom.dk

Modtag nyheder fra Zitcom A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire