Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/08-08   -   Pressemeddelelse

Elgiganten betaler gebyret

Elgiganten betaler fremover undersøgelsesgebyret på de unødvendige undersøgelser på deres kunders vegne. Kunderne skal dog stadig betale, hvis de selv har ødelagt varen.

Elgiganten fjerner nu undersøgelsesgebyret på alle de reklamationer, som værkstedet ikke kan finde fejl på. Mangler fjernbetjeningen bare batterier eller har stikkene ikke været sat rigtigt i, skal Elgigantens kunder altså ikke længere betale for den unødvendige undersøgelse. Elgigantens ansvarlige for reklamationer Jakob Reland forklarer:

"Vi har i lang tid betalt en stor del af disse gebyrer selv, simpelthen fordi vi ikke har været sikre på, om kunden har kunnet vide hvordan de kunne løse problemet. Vi har altså kun opkrævet gebyret i de tilfælde, hvor vi ikke har været i tvivl om at fem minutter mere med brugsanvisningen ville have løst problemet. Men nu vælger vi så at betale dem også. Det gør vi især for at sikre vores kunder en god oplevelse med vores servicecentre."

I fremtiden vil Elgiganten kun opkræve gebyret fra de kunder, der afleverer varer, de selv har ødelagt. Er der hældt cola i den bærbare eller har man tabt fladskærmen på gulvet, skal man altså stadig betale gebyret til værkstedet. Det sker i høj grad for at holde både reparationstider og varepriser nede.

"Vi ejer ikke værkstederne selv, så når vi får en regning fra værkstedet, skal vi faktisk have penge op af lommen. Og hvis man selv har lavet skaden, synes vi ikke det er urimeligt, at man selv betaler for undersøgelsen. Vi synes heller ikke det er rimeligt, at vores øvrige kunder skal vente unødigt længe på deres reparation fordi andre indleverer ødelagte varer," fortæller Jakob Reland, og fortsætter: "Men hvis der alligevel skulle være nogen, der føler at de er kommet i klemme, så skal de selvfølgelig bare skrive en mail, så kigger vi på det."

Elgigantens nye politik træder i kraft i dag, d. 28. august og gælder i alle landets 28 Elgiganten-varehuse.

###

Om Elgiganten
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp koncernen, som er Nordens største handelsfirma inden for forbrugerelektronik og elektriske husholdningsapparater. Koncernen har etableret detailvirksomhed i alle de nordiske lande. Alle butikker i koncernen får hovedsageligt deres vareforsyning fra egen distributionsvirksomhed. Centrallageret har en central beliggenhed i Jönköping i Sverige, midt i Norden. Lageret har et område på 80.000 kvm, som svarer til 14 fodboldbaner. Gennem kædeprofilerne Elkjøp, Lefdal, Elgiganten, PC City, Gigantti og Elko omsætter koncernen elektronik, IT- og teleprodukter samt hårde hvidevarer for ca. 10 milliarder kroner årligt.

Relevant information

http://www.elgiganten.dk


Pressekontakt


Firma

Elgiganten A/S
Arne Jacobsens Allé 16
2300 København S, Danmark

  +45 31 23 23 78
  +45 31 23 23 78

http://www.elgiganten.dk

Modtag nyheder fra Elgiganten A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire