Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/11-09   -   Pressemeddelelse

John Cleese joker om sin skilsmisse i reklamer for Elgiganten

Den verdenskendte komiker John Cleese gør grin med sin egen skilsmisse i fem nye reklamefilm for Elgiganten. John Cleeses tredje forliste ægteskab blev en kostbar affære, der angiveligt kom til at koste ham 110 millioner kroner. Nu joker John Cleese om skilsmissen og glæder sig over, at vaskemaskinen, fladskærmen og computeren, som ekskonen er rendt med, kan købes billigt i Elgiganten.

110 millioner kroner. Det er, hvad John Cleese har tabt på sit seneste, forliste ægteskab. Men den kendte komiker har valgt at grine i stedet for at græde. I Elgigantens fem nye reklamespots, der bliver vist i tv over de næste par uger, gør han grin med skilsmissen.

"Jeg synes, det er superfedt, at John Cleese var med på ideen med de her reklamespots," siger Jesper Boysen, administrerende direktør i Elgiganten. "Hvis der er nogen, der med et glimt i øjet kan tage strøm på sin egen skilsmisse, så er det ham. Og jeg synes, det er fantastisk, at vi i Elgiganten både kan give vores kunder et godt grin og billige hvidevarer og elektronik."
John Cleese er mest kendt som hotelejeren Basil i Halløj på Badehotellet. Men i løbet af hans karriere har han været en del af Monty Python, spillet Q i James Bond og den ulykkeligt gifte advokat i Fisken de kaldte Wanda.

Uden for lærredet er John Cleese blevet kendt som komikeren med en række ulykkelige ægteskaber bag sig. Cleeses to første skilsmisser foregik i Storbritannien, hvilket betød, at han slap billigere fra dem. Men det seneste forliste ægteskab var underlagt californisk lovgivning, der foruden hustrubidrag berettiger ekskonen til at få halvdelen af John Cleeses indkomst i de 16 år, de har været gift.

De fem reklamespots for Elgiganten vil blive bragt i reklameblokkene på tv, og kan ses på Elgigantens hjemmeside.

Relevant information

http://www.elgiganten.dk


Pressekontakt


Firma

Elgiganten A/S
Arne Jacobsens Allé 16
2300 København S, Danmark

  +45 31 23 23 78
  +45 31 23 23 78

http://www.elgiganten.dk

Modtag nyheder fra Elgiganten A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire