Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/10-16   -   Pressemeddelelse

Continentals mælkebøttedæk vinder to nye priser

På Automechanika-messen i Frankfurt vandt Continentals Taraxagum-projekt priserne: "Innovation" og "Green Award"

INNOVATION: Den tyske dæk- og teknologikoncern Continental er kendt for at investere massivt i ny teknologi til fremme for trafiksikkerhed og miljø. På den netop overstående Automechanika-messe i Frankfurt høstede Continental anerkendelse for et af de udviklingsprojekter, der siden lanceringen har tiltrukket sig interesse både fra bil-industrien og fra miljøforkæmpere.

Innovative og miljøvenlige dæk
Continental fik overrakt priserne "Innovation" og "Green Award" for sit projekt "Taraxagum - dæk af mælkebøttegummi". Koncernens mål er på sigt at kunne udvinde en del af det gummi, den anvender til dæk og andre gummiprodukter, fra mælkebøttens rødder.
- Vi er selvfølgelig meget stolte over at få disse anerkendelser. Taraxagum-projektet afspejler en spændende del af den materialeudvikling, der vil føre til fremtidens dæk. Vores ingeniører og teknikere arbejder både på at forbedre vores produkters tekniske formåen og på at gøre gummi og gummiproduktionen meget mere bæredygtig, siger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Continental startede for godt fem år siden arbejdet med at udvikle "Taraxagum" sammen med IME Fraunhofer Instituttet i Münster, Julius Kühn Instituttet i Quedlinburg og planteforædlingsvirksomheden ESKUSA i Parkstetten.
- En speciel russisk mælkebøtte er blevet forædlet, så den på længere sigt vil kunne matche hektarudbyttet fra det konventionelle gummitræ "Hevea brasiliensis", der vokser i troperne. Samtidig har Continental også udviklet nye produktionsmetoder, der fra plantens latexsaft gør det muligt at udvinde naturgummi, som anvendes til at fremstille dæk og andre gummiprodukter, uddyber Georg Nielsen.

Når Continental dyrker den russiske mælkebøtte tæt på sin fabrik, skal gummiet transporteres over meget kortere afstande, så CO2-udslippet reduceres betydeligt. Samtidig satser Continental på at blive mindre påvirket af udsving på det globale gummimarked.

Dæk og motorophæng er i produktion
Man har allerede fremstillet de første partier af vinterdæk til personbiler, dæk til transportsektoren og motorophæng af Taraxagum. Forsøg på Continentals egne testanlæg har vist, at mælkebøttegummi har mindst lige så god ydelse som konventionelt udvundet naturgummi i tilsvarende standardprodukter.
- Planterne kan også dyrkes i Nord- og Vesteuropa, og man kan derfor undgå lange transportruter. Hidtil har transporten skulle dække afstanden fra "gummibæltet" i troperne 30 grader nord og syd for Ækvator. Det betyder besparelse på værdifulde ressourcer og nedbringer CO2-udslippet, understreger Georg Nielsen.

Continental har for nylig præsenteret planerne for et anlæg i Anklam i Mecklenburg-Vorpommern, hvor der skal forskes videre i fremstilling af gummi fra latexsaften fra russisk mælkebøtte. Continental forventer at investere ca. €35 mio. i det nye anlæg frem til 2021.

Har vundet flere priser
De institutter og virksomheder, der har deltaget i projektet, har allerede vundet internationale priser for deres forskningsresultater. Projektet fik i 2014 prisen "Green Tec Award", og i 2015 fik forskergruppen Joseph von Fraunhofer-prisen fra det tyske Fraunhofer-Gesellschaft.


FAKTABOKS: Continental-koncernen
Med en omsætning på 39,2 mia. € i 2015 er Continental blandt verdens førende leverandører til bilbranchen, transportsektoren, industrien og landbruget. Koncernen, der i dag beskæftiger 212.500 ansatte i flere end 55 lande, er opdelt i fem divisioner: Chassis & Safety, Interior, Powertrain, ContiTech og Tire. Tire-divisionen er en af verdens største producenter af dæk til personbiler, varevogne, lastbiler og busser, ligesom divisionen udvikler og markedsfører et omfattende produktprogram inden for industrielle dæk til blandt andet gaffeltrucks og fly-carriers samt radialdæk til landbruget. Divisionens investeringer i forskning og udvikling har specielt fokus på brugernes omkostninger og miljøet. De øvrige divisioner udvikler bl.a. avancerede teknologiske og miljøvenlige løsninger til fremme af trafiksikkerheden.



Relevant information

Continentals mælkebøttedæk vinder to nye priser

Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 45

http://www.continental-daek.dk

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire