Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/12-17   -   Pressemeddelelse

Mindre virksomheder halter bagud med digital fakturering

Den offentlige sektor har allerede opnået store besparelser ved at sætte strøm til faktureringsprocessen. De små og mellemstore virksomheder har nu også mulighed for at få del i fordelene, hvis de er klar på en mere digital tilgang. En undersøgelse viser dog, at det er fåtallet af de adspurgte virksomheder, der gør brug af digital fakturering

Hvis de små og mellemstore virksomheder er klar på at omstille sig til den digitale proces, er det muligt at opnå de samme besparelser, som den offentlige sektor har opnået, da den valgte at digitalisere al fakturering tilbage i 2005.

Det kræver blot, at virksomhederne erhverver sig et EAN-nummer – en elektronisk postadresse enhver offentlig institution og mange store virksomheder har.

Ifølge Visma Softwares undersøgelse Digital Index, der er blandt de største undersøgelser af digitalisering af finansielle processer foretaget i Danmark, er det dog kun omkring 18 procent af de adspurgte virksomheder, der benytter sig af muligheden for selv at modtage fakturaerne elektronisk. Omvendt svarede knap 40 procent, at de sender fakturaer digitalt. Der er altså stor forskel på antallet der modtager og afsender fakturaer digitalt.
- Flere store virksomheder kræver, ligesom det offentlige, i dag at modtage fakturaer elektronisk, således at de kan opnå administrative besparelser. Mange små og mellemstore leverandører tvinges derfor til at omstille sig til nye digitale systemer, som kan afsende fakturaer elektronisk til de kunder som kræver det, men et fåtal udnytter selv fordelene ved at modtage fakturaer elektronisk, siger Mads Rebsdorf, direktør for Visma Software A/S.

It-løsninger højner arbejdsproduktiviteten
Og der er god grund til at sætte strøm til faktureringsprocesserne. En analyse fra Erhvervsministeriets digitale vækstpanel viser, at de mest digitale virksomheder i snit har 22 procent højere arbejdsproduktivitet end de mindst digitale virksomheder [1]. Ambitionen blandt virksomhederne er at blive mere digitale, men Mads Rebsdorf opfordrer flere danske virksomheder til rent faktisk at gribe mulighederne i den teknologiske udvikling.
- Nogle virksomheder er allerede nået langt med brugen af nye teknologier, der effektiviserer deres produktion og arbejdsprocesser. Men for de fleste danske virksomheder gælder det, at de inden for den nærmeste fremtid skal igennem en transformation for at bygge bro mellem det, de gør i dag, og det, der skal til i fremtiden for at kunne følge med den digitale omstilling, forklarer Mads Rebsdorf.

Om undersøgelsen
Vismas Digital Index er gennemført for at tage temperaturen på de danske virksomheders digitaliseringsgrad. Kilderne er små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Undersøgelsen er foretaget digitalt og består af syv spørgsmål. 1465 virksomheder har deltaget i undersøgelsen, der derfor er blandt de største undersøgelser af digitaliseringen af finansielle processer foretaget i Danmark.
Læs mere på www.visma.dk/digitalindex


Relevant information

Om undersøgelsen
www.visma.dk/digitalindex


Billeder


Pressekontakt

Mads Rebsdorf
Direktør Visma Software & e-conomic
  70 27 71 78
  21 61 91 00

Firma

Visma Software A/S
Langebrogade 1
2300 København S, Danmark

  70 27 72 78

http://www.visma.dk

Modtag nyheder fra Visma Software A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire