Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/06-18   -   Pressemeddelelse

Ny teknisk direktør hos Visma e-conomic



Efter kun tre måneder i virksomheden er teamleder Hans Duedal blevet udnævnt til ny teknisk direktør i Visma e-conomic A/S. Som ny teknisk direktør skal han fremtidssikre platformen, så e-conomic kan fastholde positionen som landets bedste regnskabsprogram

Som 12-årig kodede han sin første hjemmeside efter at have læst en håndbog om HTLM. Som 33-årig er han nu blevet udnævnt som teknisk direktør hos Visma e-conomic A/S efter kun tre måneder i virksomheden. Som ny teknisk direktør skal Hans Duedal sætte den tekniske retning for Visma e-conomics 52 udviklere samt kvalitetssikre platformen på det danske marked.

- Min start i Visma er gået over al forventning, og jeg glæder mig over at få muligheden for at udvikle og fremtidssikre platformen, så e-conomic kan fastholde positionen som landets bedste regnskabsprogram, fortæller Hans Duedal, der kommer fra en stilling som udviklingschef i OnlineCity ApS.

I spidsen for produktudviklingen skal Hans Duedal bl.a. sikre udviklingen af e-conomics brugervenlighed og teknologiske muligheder, gøre sikkerheden endnu stærkere samt sikre bemandingen af software specialister.

Overrasker hver uge
Hans Duedal startede i Visma e-conomic som operations engineer, blev teamleder efter to måneder og erhvervede blot en måned herefter titlen som teknisk direktør. En af dem, der fra starten havde øje for Hans Duedals kompetencer, er development director Christian Estrup.

- Udover at have de efterspurgte kompetencer fra en CTO-lignende stilling i en mindre virksomhed, er Hans Duedal opdateret på den nyeste tekniske viden inden for udvikling af programmer og produkter. Han overrasker hver uge med en særlig kompetence, som før var ukendt. Samtidig har han de ledelsesmæssige erfaringer, som passer til vores lederteam og til de medarbejdere, han nu har fået ansvaret for. Jeg har derfor stor tiltro til, at Hans vil bidrage til at forbedre og fremtidssikre e-conomics platform, fortæller Christian Estrup.

Trives bedst blandt dygtige mennesker
Hans Duedal har en HD i Business Administration fra CBS og har læst et års Computer Science på SDU. Uddannelsen på SDU påbegyndte Hans Duedal samtidig med etablering af egen virksomhed med speciale i IT-konsulentarbejde og webapplikationer.

- Det blev simpelthen for spændende at være selvstændig. Derfor blev det kun til ét år på universitet, indtil jeg tog en HD på CBS senere i min karriere. Jeg er autodidakt softwareudvikler og synes derfor, at jeg havde mere at lære, hvad angår administrationen af en virksomhed i forhold til at få undervisning i software, som jeg allerede havde dybt kendskab til, fortæller Hans Duedal.

Han valgte i første omgang at søge til Visma e-conomic på grund af virksomhedens kultur og sociale fællesskaber samt muligheden for at sparre med andre udviklere.

- Jeg trives bedst blandt dygtige mennesker, hvilket jeg gennem kolleger i branchen vidste var tilfældet med e-conomic. Ved drift og udbygning af kritiske IT-systemer er sparring og et professionelt team, der forstår at udfolde de teknologiske visioner, vigtigt. I Visma e-conomic er det fantastisk, så hurtigt det går med at få nye idéer og prøve dem af, mens prioriteringen af det sociale er et ekstra plus, der gør det sjovt at gå på arbejde, fremhæver Hans Duedal.

Privat bor Hans Duedal i Ørestad i København sammen med sin kone og deres 1-årige datter. Fritiden bruger han som frivillig sikkerhedsansvarlig for Netparty Fyn, hvor 5000 gamere mødes til Danmarks største og verdens næststørste LAN-festival.

Om Visma e-conomic A/S:
Visma e-conomic A/S er en del af Nordens førende IT-koncern Visma, der bl.a. rummer produkterne e-conomic, Sproom, Bluegarden og Dinero. Visma e-conomic har over 120.000 kunder og 4.500 revisorer og bogholdere tilknyttet. Derudover udvidede de sidste år med opkøbet af regnskabsprogrammet Dinero.

Visma er førende leverandør af produkter og ydelser, som effektiviserer virksomheder. Koncernen tilbyder software, inkassoløsninger, retail IT-løsninger og IT-relaterede projekter og rådgivning. Visma forenkler og automatiserer forretningsprocesser inden for den private og offentlige sektor. 760.000 nordeuropæiske kunder benytter Vismas produkter og services, og yderligere 300.000 bruger Visma som hosting-partner. Koncernen har 6 700 ansatte og havde i 2017 en omsætning på mere end DKK 7 000 millioner DKK.



Relevant information

Visma e-conomic A/S
www.e-conomic.dk


Billeder


Pressekontakt

Hans Duedal
Teknisk direktør, CTO
  26 15 99 17
Kristian Gregers Bruun
Head of SMB Marketing
  20 64 54 26

Firma

Visma Software A/S
Langebrogade 1
2300 København S, Danmark

  70 27 72 78

http://www.visma.dk

Modtag nyheder fra Visma Software A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire