Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/10-04   -   Pressemeddelelse

600.000 danskere vil donere penge via e-handel

Mange danskere vil hellere støtte velgørende formål via deres daglige handel på nettet end ved at spytte i bøsserne ved landsindsamlinger eller udfylde girokort. Det viser en ny, omfattende analyse af danskernes forhold til at
støtte hjælpeorganisationer.

Bag undersøgelsen står Jysk Analyseinstitut, som har interviewet 1029 repræsentativt udvalgte danskere om deres holdning til velgørenhed. Og
selvom den overvejende holdning i befolkningen stadig er, at velgørenhed er noget, det offentlige bør tage sig af, er hele 63 procent af de adspurgte positive over for at støtte hjælpeorganisationer ved at handle i internetbutikker, der betaler til velgørenhed. Analysen viser også, at 600.000 danskere ligefrem foretrækker dette frem for andre former for støtte.


YNGRE MÆND VIL BEGYNDE AT STØTTE
De yngre velstillede mænd viser tydeligst deres opbakning til at støtte hjælpeorganisationerne via e-handel. Undersøgelsen peger på, at de i
fremtiden bliver en vigtig brik for hjælpeorganisationerne, fordi de shopper
mere på nettet end gennemsnittet, og nu vil handle til fordel for organisationerne.

"Denne del af befolkningen giver traditionelt ikke så meget til velgørenhed. Så handler de, som de angiver i undersøgelsen, vil den økonomiske støtte skabt af privatbefolkningen til de danske hjælpeorganisationer vokse markant i de kommende år på grund af de muligheder, som e-handlen giver", konkluderer tidligere indsamlingschef for Folkekirkens Nødhjælp, Stig Fog.


NY HANDEL OG NYE MIDLER
Det er for nyligt blevet muligt at støtte velgørende organisationer via e-handel. Det sker via portalen ENGODSAG.DK, der nu har over 200
internetbutikker tilknyttet. Når kunden køber ind i disse butikker via ENGODSAG.DK, går et en procentdel af købet ubeskåret til en organisation
efter forbrugerens valg. Forbrugere kan derved støtte Kræftens Bekæmpelse, Dansk Røde Kors og Aids-Fondet eller en anden af de 52 organisationer, der er med, uden at betale andet end den normale pris for varen.

"Vi er naturligvis glade for undersøgelsens resultater. Ikke kun fordi de bekræfter, at det er en god ide at kombinere velgørenhed og e-handel. Men også fordi de viser, at et initiativ som vores tiltaler folk, der normalt ikke er bidragsydere og som organisationerne selv har svært ved at nå ud til, fortæller den ene stifter af ENGODSAG.DK, Mads Ellegaard, der ligesom medstifteren, Jonathan Løw, arbejder frivilligt for portalen ved siden af sit job.


FORBRUGERMAGT VIL STYRKE VELGØRENHEDEN
De har i perioden efter opstarten af hjemmesiden oplevet en stor interesse fra både forbrugere, pressen, e-butikker og hjælpeorganisationer. Men
eftersom portalens succes i sidste ende afhænger af, hvor mange forbrugere, der på sigt tager initiativet til sig, giver resultaterne fra Jysk
Analyseinstitut dem gode forhåbninger for fremtiden.

"Forbrugere har via deres indkøb stor indflydelse på samfundsudviklingen. Problemet er typisk at målrette denne magt og se konkrete resultater af ens indkøb. Forhåbentlig betyder det store potentiale, der viser sig i den aktuelle undersøgelse, at rigtig mange danskere fremover vil købe ind via www.engodsag.dk for på den måde at omsætte deres holdninger til handling", konkluderer Jonathan Løw.

Relevant information

http://www.engodsag.dk/?id=21


Pressekontakt


Firma

Engodsag.dk
Naverland 2
2600 Glostrup, Danmark

  70 277 378
  70 277 378

http://www.engodsag.dk

Modtag nyheder fra Engodsag.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire