Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/11-04   -   Pressemeddelelse

Danskerne tager velgørende julehandel til sig

1,5 mio. danskere vil støtte velgørende organisationer via handel over Internettet i år. Selv danskere med bopæl i udlandet har fået øjnene op for den nye måde at støtte gode formål på, og hjemmesiden ENGODSAG.DK har allerede skabt omsætning for over 300.000 kr.

Kell Sandberg er til daglig bosiddende i Vilnius i Litauen og er en ivrig bruger af Internettet. Han støtter som mange andre danskere velgørende formål fra tid til anden, men pga. afstanden til de danske organisationer og en travl hverdag, hvor mange andre projekter tager tiden, bliver der ikke altid til tid at støtte så meget, som han måske kunne ønske.

Men i år har Kell Sandberg besluttet sig for, at julehandlen til familien i Danmark samtidig skal bruges til at støtte et godt formål:

"At kombinere det kommercielle med det velgørende på denne måde er rigtig flot tænkt. Fra de fysiske butikker kender jeg jo godt ordlyden "Køb dette produkt og støt projekt X", men forskellen er, at på ENGODSAG.DK får man over 200 butikker at vælge imellem, man køber varerne til de samme gode priser, som man ellers ville gøre, men kan altså samtidig støtte et godt formål", fortæller han, og fortsætter:

"De fleste mennesker vil gerne hjælpe andre, og med ENGODSAG.DK har vi fået mulighed for det - på en enkel måde og samtidig uden, at det koster ekstra. Og for mig betyder det desuden meget, at over 50 af de mest kendte organisationer herhjemme bakker op omkring initiativet. Det giver det den troværdighed, som er utrolig vigtig for projekter som disse."

1,5 MIO. DANSKERE ER IKKE I TVIVL - JULEHANDLEN SKAL VÆRE GOD

Idéen med ENGODSAG.DK er simpel. Start dine indkøb over Internettet på www.engodsag.dk, vælg hvem du vil handle hos samt den organisation, du ønsker at støtte via din shopping. Du kan vælge mellem flere end 200 forskellige internetbutikker med varer for enhver smag - alt fra rejser til bøger, musik, elektronik, helseprodukter etc. Du køber ind hos butikkerne til normal pris og støtter gratis organisationen, du selv har valgt, med en procentdel af handlens værdi.

Og Kell Sandberg er langtfra den eneste, der har taget den velgørende julehandel til sig. I en undersøgelse fra oktober 2004 af Jysk Analyseinstitut viste det sig, at 1,5 mio. danskere foretrækker at støtte velgørenhed via online indkøb frem for de traditionelle indsamlingsformer.

Stifterne bag ENGODSAG.DK kan allerede nu fortælle, at der via hjemmesiden er omsat for over 300.000 kr. i de tilknyttede butikker - på blot en god måneds tid. Det ser således ud til, julehandlen i år vil gøre endnu flere mennesker glade.

For kontakt til Kell Sandberg, skriv til ks@kellycom.lt eller ring på +370 69 98 09 09

Relevant information

http://www.engodsag.dk


Pressekontakt


Firma

Engodsag.dk
Naverland 2
2600 Glostrup, Danmark

  70 277 378
  70 277 378

http://www.engodsag.dk

Modtag nyheder fra Engodsag.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire