Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/03-06   -   Pressemeddelelse

Malling & Mikai på nye eventyr

Efter at have stormet det danske accessorie-marked er parret bag Malling & Mikai parate til at bevæge sig ud på nye eventyr med sommerkollektionen 2006.

Designduoen Malling & Mikai har vundet anerkendelse i modebranchen for deres lækre, håndlavede kvalitetstasker i ægte læder, og i år tilføjer de et stort udvalg af sko og sandaler til kollektionen. Fra maj kan Malling & Mikai også findes i butikker i Sverige.

>>Siden vores første accessorie-kollektion kom på markedet i november 2004 er det gået forrygende. Vi har allerede fået et godt fodfæste på markedet og har fået bekræftet, at både forhandlerne og kunderne elsker vores produkter,<< siger Charlotte Malling Døngart, der står for designet af tasker, punge, bælter, kalendere - og nu altså også sko og støvler, som for fremtiden bliver en fast del af Malling & Mikais produktserie.

>>Det er vigtigt for os ikke at blive for overeksponeret. Vi vil hellere pleje den kundekreds, vi allerede har i Danmark, og i stedet forsøge os på det svenske marked,<< siger Daniel Mikai Døngart.

Visionen med Malling & Mikai har fra første færd været at skabe et accessorie-firma, hvor kvaliteten er helt i top - både i designet og materialemæssigt, men til priser hvor de fleste pengepunge kan være med.

>> I Danmark har det hidtil været sådan, at enten købte man billigt eller dyrt. Vi mente, at der manglede tasker i mellemprisklassen, men i ligeså lækkert læder, som hos højt profileret designer brands,<< siger 25-årige Charlotte Malling Døngart, som er født ind i modebranchen og tidligere arbejdede som indkøber.

Karriere og kærlighed

Drømmen om at have eget mærke har hun haft, siden hun var en lille pige, der sammen med sin søster løb omkring og legede på modemesser, mens forældrene passede deres job. Men først da hun mødte Daniel, turde hun satse og blive selvstændig.

>>Vi har en perfekt arbejdsfordeling. Jeg tager mig af det administrative, og Charlotte koncentrerer sig om det kreative. I begyndelsen skulle vi lige finde ud af det der med at være gift og arbejde sammen. Vi kunne godt finde på at blande os i hinandens arbejdsområder, hvilket ofte skabte kaos. Nu har vi helt klare arbejdsfordelinger, hvilket har gjort det lettere for os begge << siger Daniel Mikai Døngart på 26 år.

Et kendetegn ved Malling & Mikais produkter er, at de forsøger at skabe et intelligent og klassisk design, der bygger bro mellem modens tendenser og funktionalitet. Taskerne er eksempelvis udstyret med spænder eller lynlåse, der gør, at du kan ændre størrelsen, alt efter om du skal i byen eller ud og shoppe.

>>I vores kollektion af sandaler er der ikke nogen af dem, der er helt vildt høje. Der er ingen, der kan holde ud at stavre rundt i 10 cm. høje hæle, når det er varmt. Desuden er mange af sandalerne produceret i ubehandlet læder, der former sig efter foden,<< fortæller Charlotte Malling Døngart.

Alle farver i Malling & Mikais kollektioner er holdt i klassiske farver såsom sort, hvid eller brunlige nuancer, med få accent farver. Skabt til, at det kan kombineres med de flestes garderobe.

Sandalerne ligger på priser fra 399 - 799 kr.
Taskerne fra 599 - 1499 kr.

Relevant information

http://www.malling-mikai.com


Pressekontakt


Firma

Malling & Mikai
Bredgade 36E, 3
1260 København K, Danmark

  + 45 27 11 11 81
  + 45 27 11 11 81

http://www.malling-mikai.com

Modtag nyheder fra Malling & Mikai på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire