Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/09-05   -   Pressemeddelelse

Griphen Frost - Et frostet og stærkt alternativ til glas

Danmarks ledende distributør af plasthalvfabrikata, RIAS, har fået eneforhandlingen af den stærke nyhed Griphen (TM) Frost plader fra svenske Arla Plast AB. Dermed kan industrielle designere, indretningsarkitekter og møbelindustrien nu få glæde af det stærke plademateriale, der med sit frostede look falder godt ind i tidens trends - og med den store slagstyrke er et oplagt alternativ til glas og et godt supplement til akryl.

Mulighederne med Griphen(TM) Frost er mange, og siden nyheden blev præsenteret på K2004 i Düsseldorf har interessen været overvældende. Derfor er det med stor forventning, at RIAS nu har fået eneforhandlingen af dette stærke, ekstruderede plastmateriale.

"Fordelene er klare - og stærke. Bl.a. vejer Griphen(TM) Frost kun det halve af glas i samme tykkelse, men er på trods af det hele fem gange stærkere end f.eks. akryl. Det er let at forarbejde og termoforme materialet, og derudover beholder det den frostede overflade på begge sider, selv efter vakuumformning, hvilket giver designere nye perspektiver og muligheder i forhold til produktets endelige udformning", siger produktchef Ole Linder fra RIAS.

Gode brandegenskaber.
Andre fordele er bl.a. materialets optiske klarhed, at det er let at silketrykke, og at det har gode brandmæssige egenskaber. Griphen(TM) Frost er klassificeret som B1 materiale i henhold til DIN 4102 i tykkelserne fra 2,0 - 8,0 mm.

Mange spændende muligheder
Griphen(TM) Frost har vist sig at have store anvendelsesmuligheder indenfor bl.a. produktion af displays og POS skiltning. Desuden til butiksindretning og standopbygning og desuden til møbelkomponenter m.m.
Materialet er udset til at blive et stærkt alternativ til akryl, hvorfor RIAS ser frem til mange forespørgsler på mulighederne med materialet. "Sidder der nogle og mangler flere oplysninger på, hvad Griphen(TM) Frost kan bruges til, så er det bare at kontakte os. Jeg er sikker på, at fordelene er helt overbevisende og åbner op for spændende muligheder", slutter Ole Linder.

Griphen(TM) Frost plader fås som standard i tykkelserne 2-8 mm og i farverne klar, opal og glaslook.

RIAS A/S leverer plasthalvfabrikata til alle grene af industrien, bygge- og anlægsvirksomheder, samt den offentlige sektor.

Relevant information

http://www.rias.dk


Pressekontakt


Firma

RIAS A/S
Industrivej 11
4000 Roskilde, Danmark

  46 77 00 08
  46 77 00 08

http://www.rias.dk

Modtag nyheder fra RIAS A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire