Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/05-11   -   Pressemeddelelse

Byg udestuen hjemme ved computeren

Med et unikt computerprogram har RIAS gjort det legende let for Danmarks husejere at bygge deres nye udestue, carport eller terrassetag.

Ved hjælp af tagberegneren kan husejeren på få minutter klikke sig frem til rette tagbelægning og samtidig få en komplet liste med alle de skruer, beslag og lister, der er nødvendige for at lægge taget. Alt står på en fiks og færdig indkøbsliste. Det eneste, husejeren behøver at tænke på, er at finde det nærmeste byggemarked på den liste, der i øvrigt også ligger på tagberegneren.

Byggemarkedets prisudregning er overstået på et splitsekund. Forhandleren kan nemlig bruge den kode, som husejeren automatisk har fået tildelt, som indgangsnøgle til listen med de nødvendige materialer. Og da priserne i forvejen ligger i byggemarkedets system, er hele udregningen overstået med et tryk på en knap.

- Vi har fået det mest avancerede program, der eksisterer på markedet, siger Anders Topp, divisionschef i RIAS:

- Kravet var, at det skulle være nemt, og at det skulle være så virkelighedstro som muligt. Det betyder bl.a., at der automatisk bliver skabt et billede af tagkonstruktionen, mens man klikker sig igennem og træffer sine valg.

På skærmen kan man fx se, om man har valgt spær i stedet for lægter, og om man har valgt at sætte taget op mellem to eksisterende mure, eller om det fx blot er sat op på en enkelt mur, så de øvrige sider er forsynet med sternbrædder.

- Det er ikke muligt at vælge forkerte dimensioner. Vi har nemlig fodret tagberegneren med alle de nødvendige data og mulige kombinationer, der sikrer, at det endelige valg automatisk bliver teknisk korrekt, siger Anders Topp.

Tagberegneren havde premiere kort før påske, men bliver allerede nu flittigt brugt af forbrugere og byggemarkeder. Indtil videre er flere end 140 byggemarkeder koblet op på programmet, og der kommer hele tiden flere til, oplyser Anders Topp.

Step 1: De forskellige ønsker til taget bliver markeret, og et billede af konstruktionen danner sig samtidig.

Step 2: Her er det markeret, at taget skal ligge op mod mure med udhæng på to af siderne, mens højresiden skal være forsynet med sternbræt.

Step 3: Sideløbende er listen med materialer blevet sammensat, og byggemarkedet kan automatisk give kunden en pris på taget.

Anders Topp: -Det bliver ikke lettere. Programmet er det mest avancerede, der findes på markedet, og foreløbigt har flere end 140 byggemarkeder koblet sig på programmet.

Relevant information

http://www.rias.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

RIAS A/S
Industrivej 11
4000 Roskilde, Danmark

  46 77 00 08
  46 77 00 08

http://www.rias.dk

Modtag nyheder fra RIAS A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire