Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/07-14   -   Pressemeddelelse

Unge koster kassen i ferien

Den højtelskede ferietid koster kassen, ikke mindst for familier med børn og unge. Her er en række af de helt store synder.

Ferieidyllen

Vi lever i en fortravlet hverdag, hvor vi skal være perfekte forældre, have et perfekt hus, se godt ud, og listen fortsætter et pænt stykke endnu.

Når vi så tager på ferie, vil vi gerne ned i tempo, men stadig være perfekte, for ellers er der ikke noget godt at fortælle om på arbejdspladsen eller til naboerne, når vi kommer hjem fra ferie.

At det styrtregnede på ferien er en plausibel forklaring på, at en ferie blev mindre god, men at fortælle, at familien havde daglige skænderier er knap så flatterende at fortælle om. Derfor gøres der alt, hvad der er muligt for at skabe idyl, når hr. og fru Danmark tager på ferie.

I det lys giver forældrene lang line til de unge, men det koster kassen.

Ingen internet - ingen ferieidyl

En ny undersøgelse fra 'EU kids online' viser, at børn og unge i gennemsnit er på internettet 90 minutter om dagen. Internettet er så stor en del af de unges hverdag og eksistens i dag, at det vil være nærmest utopi at forestille sig, at det ikke vil give gnidninger i familierne, hvis de unge bliver forment eller får kraftig reduceret adgang til internettet og dermed deres venner.

På en ferie skal alle tilgodeses, også forældrene. En måde at skabe ro om aktiviteter, som de unge synes er kedelige, kan være at give lov til fri internetsurfing om aftenen.

Det er derfor vigtigt at købe sig fri adgang til hotellets wifi-internet, eller have godt styr på sit teleabonnement inden ferieafgang fra privatadressen. Dette er også løsningen vedrørende brugen af Youtube, som de unge i høj grad elsker at bruge.

Chefredaktør på Ungunivers.dk, Ole Holdgaard, fortæller: "vores unge læsere bruger endnu længere tid på vores website, når det er ferietid. Der er ro på, og hverdagens multitasking kører på et lavere niveau, så der er knap så mange overspringshandlinger".

Den dårlige samvittighed

Ferietiden er også kostbar fordi forældrene har dårlig samvittighed.

Sidste år var der ifølge Danmarks Statistik 18.858 skilsmisser, hvilket er en stigning på 20 procent i forhold til året før. Det kan mærkes nu, hvor det er den første store ferie efter skilsmissen. Den gode mor eller far vil ikke forsømme men i højere grad forkæle børnene, så man ikke kommer til at stå i dårligt lys i duellen om at vise, at man elsker sine børn mest.

Skilsmissen passer ikke lige ind i vores ønske om at være perfekte, så udadtil gælder det om hurtigst muligt at fjerne ridserne i lakken. Det sker blandt andet ved at fortælle alle om, at vi havde en åh så god ferie, og jeg tror aldrig vi har haft så god en ferie før.

"Tilbage står regningen, når vi kommer hjem fra ferie. Det kan godt være, at de unge har kostet kassen på ferien, men årsagen skal måske findes et andet sted, nemlig hos forældrene, som er med til at bestemme omkostningsniveauet", siger Ole Holdgaard fra UngUnivers.dk, med et glimt i øjet.


Relevant information

UngUnivers.dk
http://ungunivers.dk


Billeder


Pressekontakt

Ole Holdgaard
Pressechef
  +45 29 86 08 05

Firma

UngUnivers.dk
Klintevej 12
7100 Vejle, Danmark

  29860805

http://ungunivers.dk

Modtag nyheder fra UngUnivers.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire