Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/06-17   -   Pressemeddelelse

Advodan styrker forretningen med køb af disrupter



Advokatkæden Advodan har købt onlinevirksomheden Billigselskab.dk, der tilbyder billige selskabsstiftelser på nettet. Advodan ser købet som en styrkelse af kerneforretningen og en udvidelse af produktpaletten med nye kundesegmenter i kikkerten.

Konsulent- og servicevirksomheder er i fare for at blive disruptet på kerneforretningen, hvis produkterne kan omsættes til workflow og ekspederes ved hjælp af softwarerobotter eller AI - kunstig intelligens. Det gælder blandt andet advokatkæden Advodan.

Men i stedet for at sætte sig ned med korslagte arme, favner Advodan udviklingen med købet af Billigselskab.dk.

En attraktiv udfordrer
På Billigselskab.dk. kan man stifte anparts- og iværksætterselskaber ved at udfylde en online-formular og efterfølgende underskrive stiftelsesdokumenterne med NemID og gennemføre stiftelsen.

− I advokatbranchen har man i de senere år talt meget om, at nye teknologier og nye online-løsninger vil disrupte det juridiske marked. Og den virkelighed står vi midt i nu. Billigselskab.dk er en af de virksomheder, som har formået at udfordre det eksisterende marked for juridiske ydelser og har taget automatiserings-teknologierne længst, siger Morten Arnberg, der er adm. direktør i Advodan-kæden og ny bestyrelsesformand for Billigselskab.dk.

− Med købet af Billigselskab.dk åbner vi op for nye måder at servicere kunderne på ud fra vores kerneforretning, som er juridisk rådgivning. Samtidig får vi mulighed for at få del i et nyt marked og en ny type kunder, der typisk slet ikke går til en advokat. Det er kunder, som vægter andre krav til leveringen af ydelserne, end dem vi er vant til. Det gælder for eksempel krav om hastighed, tilgængelighed og selvbetjening. Vi får samtidig en mere naturlig og oplagt adgang til at give kundesegmenter, der typisk ikke går til advokat, et tilbud om juridisk rådgivning ovre i advokatforretningen, tilføjer han.

Rådgivning som del af grundtanken
Den tidligere ejer og stifter af Billigselskab.dk.dk, 27-årige Troels Burmølle, er efter overtagelsen ansat som adm. direktør i Billigselskab.dk og skal fremadrettet fortsat stå for den daglige drift.

"Min plan med Billigselskab.dk.dk har været at udnytte teknologierne til at gøre det nemt for kunderne at komme igennem processen med at stifte og registrere selskaber. Og det er lykkedes. Billigselskab.dk har fået en flot markedsandel på kort tid. Men jeg har også altid godt kunne tænke mig at give mine kunder direkte adgang til juridisk rådgivning hos et advokatfirma, der forstår, at deres rådgivning og hjælp med andre nødvendige advokatopgaver skal arbejde sammen med de automatiserede services," siger han.

Billeder


Pressekontakt

Morten Arnberg
Administrerende direktør
  46146001
  30789001

Firma

ADVODAN A/S
Viborgvej 159A
Aarhus V, Danmark

  46146009
  30789009

http://www.advodan.dk/

Modtag nyheder fra ADVODAN på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire